Grønlandske medier

Vi er vældigt internationale på SDU og i denne og næste uge har instituttet besøg af nogle studerende fra Grønland.
I går havde jeg undervisning med dem hele dagen og de fremlagde hver især de medieprojekter de lige nu har gang i. I den forbindelse måtte de jo lige introducere os andre for det grønlandske mediebillede - og det var stof, der er en eftertanke værd, når vi brokker os over vores hjemlige public service.

Den nationale tv-station KNR (Kalaalit Nunaata Radioa) sender i gennemsnit 43 minutters grønlandsksproget og grønlandsk produceret TV om dagen. Heraf er ca. 15 minutter den daglige nyhedsudsendelse inkl. vejret. Resten af tiden er den grønlandske befolkning henvist til genudsendelser fra DR (bl.a. Hokus Krokus) og andre udenlandske programmer. Og disse udenlandske programmer er vel at mærke tekstet på dansk.

Bor man i Nuuk er man så heldig at man via dekoder kan se godt og vel 20 udenlandske kanaler, men bor man ikke der, så må man nøjes med KNR.

Grønland er et stort land med en kultur og en befolkning, der ligger temmelig lang fra den danske, så selvfølgelig er deres mediebehov anderledes end vores. KNR formår altså bare ikke at afspejle den befolkning de har public service forpligtelse overfor.
Heldigvis har jeg nu stiftet bekendtskab med fem grønlandske studerende, der tager dette problem alvorligt og vil undersøge forskellige aldersgruppers ønsker til en national grønlandsk tv-kanal.

Kessler er for sej

Lad mig understrege med det samme, at sport IKKE vil komme til at fylde meget her. Men sport er en del af kulturen og for vise bredden på KULTURISMUS vil jeg lægge ud med et indlæg om boksning.

For meget i mod min egen selvopfattelse så sad jeg klistret til skærmen i lørdags klar til at se 75,8 kg ren rå testosteron gå i ringen. Og jeg blev ikke skuffet - og så blev jeg alligevel lidt skuffet, for jeg ville godt have haft lidt mere. Bare 5, 6, 7 omgange ville have stillet mig tilfreds.

Men jeg måtte nøjes - og den smule jeg fik var godt! Jeg fik spil for galleriet, jeg fik muskler, jeg fik sved, jeg fik blod, jeg fik sejrsrus og jeg fik en mand der tog sit nederlag meget værdigt....

Og hvorfor er det så, at det kan være facinerende at se to mænd stå og tæske løs på hinanden? Jeg ved det ikke, men jeg tror det vækker nogle urfølelser i os (mig?). Nok har den bløde mand været moderne længe - og ofte er det eneste manden skal beskytte os mod jo også den stigende rente - men allerdybest nede i os er der måske alligevel et urinstinkt, der holder øje når to mænd på denne måde opfører en kamp om territorium (for det er vel det det er?) lige midt i den bedste sendetid.

Velkommen

I erkendelse af, at mine interesser for tiden i langt højere grad drejer sig om hvad jeg ser, hører og læser end hvad jeg gør i hus og have, har jeg valgt fra nu af at henlægge langt de fleste af mine blogindlæg til denne nyoprettede blog med det "velsmagende" navn : KULTURISMUS.

Det betyder ikke, at der ikke længere vil blive opdateret på Haven og huset - det vil blot ske langt sjældnere end tidligere.

KULTURISMUS bliver min legeplads for anmeldelser, tankeeksperimenter og nyheder hvad angår kultur, formidling, kommunikation og dermed beslægtede emner.

Jeg håber I hænger på og sender mig en kommentar når I er uenige, når I er klogere end mig, når I er enige, når I har spørgsmål, når I undrer jer, når.....