Børne- og ungdomskultur

Så er der igen nyt fra Børn &Kulturportalen. Læs nyhedsbrevet og abonnér evt. selv på det lige her.

Jeg synes især der er meget spændende nyt fra Kulturarvsstyrelsen.

Bl.a. om den nye Kulturarvsdag, der afløser Historiens dag. I år kommer der den 12. og 13. september fokus på Danmarks bidrag til den kulturelle verdensarv - altså de steder i Danmark, der er med på UNESCOs liste over Verdensarven.

Desuden fokuseres der også på kulturarven i en del museumsprojekter, der har fået støtte af Kulturarvsstyrelsen. De nye medier tages i brug i formidlingen, men der spilles også på det lavteknologiske, når de unge får mulighed for at få en graveske i hånden og være med i udgravning omkring den nye metro.

At formidle den til tider noget støvede og kedelige kulturarv til et kræsent og forvænt publikum (børn og unge) er en spændende udfordring, og jeg synes at Kulturarvsstyrelsen med disse tiltag gør et fint forsøg på det...

Der er også nyt fra "vores egen verden" - nemlig om det nye børnebibliotekssite med arbejdstitlen "Pissegratis", som produceres af børnebibliotekerne i samarbejde med Copenhagen Bombay. Sitet skal være afløserne for det tidligere DotBot, som desværre mistede støtten for et par år siden. Jeg venter spændt på yderligere udspil om sitet.

Der er masser af flere nyheder at hente i nyhedsbrevet om bl.a. uddeling af børnebogspriser, om huskunstnerordningen, om film- og fotoprojekter, om uddannelse i digital museumsformidling, om børnehavebiblioteker og meget meget mere.

Nyt om børnekultur

I det nyeste nyhedsbrev fra Børnekulturportalen kan man bl.a. læse at Undervisningsministeriet nu har godkendt den nye tværministerielle diplomuddannelse i børnekultur, således at den forsøgsordning, der har kørt siden 2007 nu bliver permanent og vi har altså en uddannelse for alle, der arbejder med kunst- og kulturformidling for børn og unge.

Skal døden være tabu på DR?

Jeg var fuld af forventninger da jeg første gang satte mig og så DRs nye familieserie "Mille".
Forventningerne havde jeg selvfølgelig, fordi DR plejer at levere varen når det gælder drama for både voksne og børn.

Og mine forventninger blev til fulde indfriet: jeg fik ca. 30 minutters velspillet og nærværende familiedrama, der lige fra starten satte de medvirkende på prøve. Min eneste anke fra starten var rent faktisk, at jeg synes at Clausens Kaffebar og Milles mor Leila virker sært anakronistiske i en serie, der rent faktisk formår at ramme det moderne pigeliv lige på kornet (men sådan er livet i Valby eller Sydhavnen eller hvor det nu foregår måske?).

Jeg vidste på forhånd, at serien ville komme til at dreje sig om tab, og vidste umiddelbart da Marie havde glemt sin cykelhjelm hvad der skulle ske. Så Maries tragiske død kom ikke bag på mig.
Dét gjorde den åbenbart på mange andre! Så meget at både DR og landets aviser har modtaget klager og læserbreve. De børn, der så det første afsnit, er blevet kede af det! Og børn skal åbenbart skånes for alt, hvad der gør dem kede af det eller hvad?
Det kan man altså ikke - og det må da netop være sundt for børn at opleve det som en form for "andenhåndserfaring" inden de helt sikkert selv på et eller andet tidspunkt kommer ud for sorg i deres eget liv. Allerede nu i 3. afsnit kan vi se at Mille stadigvæk er meget ked af det - men at hun også indimellem kan være glad og f.eks. grine og pjatte med sin mor.

Derfor er jeg helt på linje med Politikens Henrik Palle, der i en kommentar i dagens avis støtter DR og roser dem for at være kontroversielle og tage det svære og tabubelagte emne op.

Drømmenes hus i Kunsthallen Brandts

Et hus med 14 værelser - alle genkendelige som soveværelse og køkken, men alle også totalt skæve, så der f.eks. er en ræv i ovnen, kakelakker i mønster på wc'et, overvågning i alle rum, stole i bunker, fjer i badekarret og adgang mellem rummene via skabe og hemmelige tunneller.

Det er virkeligheden i Kunsthallen Brandts 21. sanseudstilling for børn (i alle aldre). Denne udstilling er udarbejdet af Marie Rosendahl Chemnitz og Tue Biering, der begge har en baggrund indenfor teaterverdenen. Og man føler sig da også netop hensat til en surrealistisk scenografi, når man bevæger sig rundt i de 14 rum og støder på bilvrag, bunker af gamle videobånd, udtjente polstermøbler, udstoppede dyr og et sandt virvar af unger, der hurtigt har taget husets interne telefonsystem og overvågning til sig og på den måde leger en avanceret form for gemmeleg....

Alle kunne have godt af en tur i drømmelandet - både børn og voksne....
Udstillingen er åben til 7. juni.

Så er der snart DM i oplæsning igen

I min tid på Herning Bibliotekerne var jeg med i mange spændende projekter. Bl.a. var jeg med til at arrangere den første udgave af DM i oplæsning sammen med sjove og dygtige mennesker fra Aalborg Bibliotekerne.

DM i oplæsning blev til som en del af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriets Læselystkampagne. Læselystkampagene har heldigvis fået tilført flere midler og det er kommet DM i oplæsning til gode, således at det kan afholdes igen i år.

Så her i foråret vil landets skoler og biblioteker genlyde af oplæsning, når 6. klasses elever vil kæmpe om at blive Danmarks bedste oplæser. Igen i år bliver konkurrencen planlagt af Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne i samarbejde med landets Centralbiblioteker - og igen i år afholdes finalen i Musikhuset i Århus.

Følg med i konkurrencen på DM's hjemmeside: www.dmioplaesning.dk , hvor man også kan se billeder fra forrige års komkurrence.

Sigurd og musikken og børnene

Jeg har flere gange i løbet af december nydt at se Julefandango med Sigurd Barret - han er jo fantastisk musikalsk og lavede nogle dejlige programmer helt på børnenes præmisser.

I går sad jeg tilfældigvis også foran TV'et, da DR sendte Sigurds julekoncert fra DRs Koncertsal. Han sprudlede, sang, spillede og fortalte historier. Det bedste af det hele er at følge kameraet rundt i salen og se alle de små barneansigter, der er totalt opslugte af, hvad der foregår på scenen. Også dette show var på børnenes præmisser og der var jubel da børnene vandt over de voksne i klassisk-musik-quizzen.

Det er fedt, at Sigurd har fået sat den klassiske musik på børnenes dagsorden - og nu kunne jeg så høre, at han fra næste år starter et nyt program om opera. Der skal selvfølgelig være plads til pop og klassiske børnesange, men jeg synes det er dejligt, at børnene nu præsenteres for andre typer musik og tilbydes et kvalitetsalternativ til Hits for Kids. Jeg ved ikke om det kan måles på musikskolerne, men jeg har en formodning om, at Sigurd kan inspirere børn til at vælge andre instrumenter end guitar og trommer....

Hatten af for Sigurd Barret og alle andre, der laver børnekultur af høj kvalitet.

Nyt fra Børnekulturportalen

Så er et nyt nyhedsbrev fra Børnekulturportalen/Børnekulturens Netværk på gaden.

En markant nyhed i denne omgang er, at Børnekulturens Netværk skal til at arbejde med ungekultur i 2009. De 14-18 årige har tidligere været "glemt" i børnekulturen, så nu sættes der er projektmodningsforløb i gang, for at finde ud af om og hvordan Børnekulturens Netværk kan sætte fokus på de unges kultur.
Lige præcis den gruppe har også i bibliotekssammenhæng været en slags "stedbarn". Det er en svær gruppe at fange og fastholde og derfor er mange forsøg på det blevet kvalt i opstarten. Lad os håbe at Børnekulturens Netværk med fokus på denne gruppe kan give kulturskabere og -formidlere mod på at lave kultur og formidling målrettet til de unge.

Formidlingens svære kunst

Jeg har formidlet i mange år efterhånden: biblioteksorienteringer og anden undervisning på biblioteket, brochurer og foldere med læsetips, anmeldelser på skrift og tale, artikler, pressemeddelelser og mindre features til både fagblade og aviser.

Men det er først nu jeg er ved at lære det - altså sådan i akademisk forstand.
På studiet har vi i dette semester haft undervisning i retorik, i pressemeddelelsens opbygning, i webkommunikation, i skriftlig faglig formidling og i kropsholdning og stemmeføring. Og det har helt sikkert været en øjenåbner for mig: jeg er blevet opmærksom på uvaner og har fået tips og tricks til både min mundtlige og skriftlige formidling.

Sideløbende med den teoretiske tilgang er jeg jo så fantastisk heldig stillet, at jeg også stadigvæk formidler i praksis. Selvfølgelig her på bloggen, men også - og især - på Svendborg Museum, hvor man kan møde mig som omviser, legetante, madmor, fortællerske og meget mere.
Og det er til stadighed en udfordring. Der er ingen tvivl om at jeg elsker det - ligegyldigt om det er fattiggårdens historie eller nissernes kulturhistorie, så er jeg vild med at være på og kunne bidrage til både børns og voksnes viden.
Men det er og bliver en udfording: at finde det rigtige niveau og den rigtige tilgang, at vide hvornår jeg skal snakke og hvornår tilhørerne skal til orde, at holde opmærksomheden fanget - og overfor børnene: at sætte mig i respekt, så det er min dagsorden der følges.

Jeg lærer det hen ad vejen ved at tænke på det jeg har lært i teorien og ikke mindst ved at lære af mine fejl. Lige nu er jeg netop ved at opøve det der med at sætte mig i respekt og vise, at det er mig der bestemmer spillereglerne, når børn er på besøg på museet. Så kan man efterfølgende bedre give mere snor uden på den måde at miste kontrollen, mens det er enormt svært at komme den anden vej: starte med at være for flink og så efterfølgende ville sætte sig i respekt.

Det er en proces - og jeg bliver bedre og bedre.....