For de bibliofile

Måske er jeg ikke den hurtigste knallert på molen, men jeg har lige nu stiftet bekendtskab med siden bogpriser.dk -og det vil jeg da lige dele.
Her kan man nemt og bekvemt lave en søgning på den bog man ønsker at købe, og så laver søgemaskinen en hurtig sammenligning af priserne hos forskellige boghandlere, så man slipper for selv at skulle surfe rundt i timevis.

Det er hurtigt - og der er penge at spare :-)

Fattig-litteratur

Mit speciale skrider planmæssigt fremad. Jeg er nu ved at være færdig med "rugbrødsarbejdet" i denne omgang (der venter en omgang mere, når det hele skal gennemskrives og den røde tråd gøres synlig) og er i gang med analysen.

Selvom jeg efterhånden har læst 1000-vis af sider om fattigdom, socialpolitik, menneskerettigheder, velfærddstaten osv. så kan jeg åbenbart ikke få nok og finder også spændende skønlitteratur og biografier om disse emner. Lige nu gælder det Chr. Christensens bøger om opvæksten som rabarberdreng, men der findes flere.

Her er et lille udpluk:

"Den grå heks" og "Børnenes ven" af Hjørdis Varmer
To rigtig gode børnebøger om den 12-årige Bolette og hendes oplevelser på børnehjemmet Hebron i starten af 1900-tallet. Det er hverdage præget af hårdt arbejde, misrøgt, undertrykkelse og endda antaster til seksuelle overgreb. Især i "Børnenes ven" bliver læseren præsenteret for Peter Sabroe og hans arbejde for børnenes og de fattiges rettigheder.

"En rabarberdreng vokser op" og "Rabarberdreng og bondeknold" af Chr. Christensen
I to selvbiografiske bøger fortæller Christian Christensen om opvæksten i Rabarberland - et fattigt arbejderkvarter på Nørrebro i 1880'erne og 1890'erne. Det er historier om kampen for at skaffe brød på bordet, myndighederens magtmisbrug, alkoholiske fædres vold mod børn og kvinder, arbejdsgiveres uretfærdige behandling både i byen og på landet, men også om sammenhold og solidaritet og Christians retfærdighedsfølelse og medmenneskelighed, der følger ham i familien og på hans skiftende arbejdspladser.

"Skygger fra Sprogø" af Vibeke Marx
De småtbegavede piger, der kom i ulykke og blev gravide havnede i første halvdel af 1900-tallet ofte på Sprogø, hvor de fødte og bortadopterede barnet. Derefter blev de på anstalten på Sprogø og arbejdede. De havde kun mulighed forlade anstalten, hvis de ville lade sig sterilisere. I "Skygger fra Sprogø" følger vi den lidt enfoldige pige Magda, der ikke kan glemme det bortadopterede barn... Og vi ser, hvordan samfundets behandling af disse kvinder kan skygge over flere generationer.

Alle disse bøger kan varmt anbefales, hvis man er interesseret i, hvordan den laveste rangerende del af befolkningen er blevet behandlet i tiden fra 1880-1950.

Bankende hjerter mellem bogreoler

Man har gjort det i Australien og Belgien - og nu også i Odense. Speeddating med bogen som om omdrejningspunkt. Så hvis du endnu mangler at finde den eneste ene, så er Odense Centralbiblioteks tilbud om "SpeedLit" måske noget for dig.
Fire minutter får man sammen med hver af de andre deltagere af det andet køn - og så gælder det om - gennem den bog man har valgt at tage med - at får sporet sig ind på hinanden.
Arrangementet foregår på Odense Centralbibliotek torsdag den 26. februar, kl. 18.45.

Læs mere på bibliotekets hjemmeside.

Forskelligt nyt om litteratur

Vinderne af "Vor tids danske roman" er nu fundet
Der er forskel på "smagsdommere" og publikum, når vor tids danske roman skal kåres. Således faldt "smagsdommernes" valg på Ib Michaels Vanillepigen, mens læserne valgte Carsten Jensens Vi, de druknede. Derudover var der faktisk sammenfald på tre af pladserne, da både Anne Marie Løns Prinsesserne, Morten Ramslands Hundehoved og Jakob Ejersbos Nordkraft havde fundet plads på såvel juryens som læsernes top 10.
Helt personligt er jeg da glad for, at jeg har læst hele 8 af læsernes favoritter (men ikke vinderen) og syv af juryens favoritter og at såvel den bog jeg ville have stemt på (Sv. Åge Madsen: Syv aldres galskab) som den jeg rent faktisk stemte på (Jungersen: Undtagelsen) fandt plads på hver deres top 10.

At der er forskel på de såkaldte "smagsdommeres" smag og den brede befolknings smag er vist ikke noget nyt, men debatten ruller for alvor lige nu. Også ovre hos Senturaklummen.

Bred vs. smal litteratur
I november skrev Robert Zola Christensen om bestselleren på Senturaklummen. I denne måned tager Mette Rosenkrantz Holst tråden op. Hun sætter bestseller-genren på spidsen - og kan ikke forstå, hvorfor den bliver så stedmoderligt behandlet. Hun beskriver en oplevelse, hvor hun går på biblioteket for at låne en god bog til ferien, men bibliotekaren slæber hende rundt i den smalle litteratur, så hun til sidst næsten flovt må hviske, at det vist bare er en bestseller hun er ude efter. Det kan bibliotekaren selvfølgelig ikke hjælpe med, for de er alle udlånt....

I en tid, hvor snart sagt alle kan blive forfattere, og mange bestsellers faktisk skrives af "ikke-forfattere" er diskussionen om litterær kvalitet selvfølgelig på sin plads, men hvorfor er det lige, at gode salgstal per definition IKKE kan forenes med litterær kvalitet? Ja, jeg spørger bare....

Leif Davidsen i Smagsdommerne
Det spørgsmål tror jeg også gerne Leif Davidsen vil have besvaret. Hans nyeste roman "På sporet af Hemmingway" blev mildest talt sablet ned af Smagsdommerne (altså de autoriserede på DR2) da den udkom. I torsdags fik han lov til at give svar på tiltale. Og det skal jeg love for, at han gjorde. Han mente at smagsdommerne var inkompetente og måske endda var fulde, da de afsagde deres dom. Han mente at de positive anmeldere og alle de begejstrede læsere ikke kan tage fejl. Men kan smagsdommerne så tage fejl? Er deres mening ikke lige så gyldig som andres?

Eller er det den dejlige danske Jantelov, der stikker hovedet frem her? Skal Davidsen bare ikke tro han er noget?
Jeg har ikke læst bogen, selvom jeg stort set har læst alle Davidsens tidligere bøger, men jeg blev faktisk påvirket af smagsdommerne, og har nu overhovedet ikke lyst til at læse den....

Min egen smagsdom
Trods eksamenslæsning og -feber bliver der tid til at læse skønlitteratur. Og det er altså heller ikke alt sammen lige godt... Jeg har lige afsluttet Liv Mørks Falken og Falkoneren. Det er den anden krimi skrevet af Meret Pryds Helle under pseudonymet Liv Mørk. Liv Mørk er en temmelig gennemført identitet med en fortid på bl.a. filmskolen i Lodz. Hun er blevet blind ved en bilulykke og lever nu i mørke. Og så har hun endda sin egen Facebook-profil.
På den måde eksperimenterer Pryds Helle med formen og identiteten og skriver bøger der er helt anderledes end dem hun skriver i sit eget navn. Og det er al mulig ære værd - der skal være plads til at eksperimentere.

Når det så er sagt, så må jeg sige, at såvel Falken og Falkoneren som 1'eren, Det øjet ikke ser, ikke er specielt velfungerende krimier. Jeg synes de er lidt utroværdige og jeg er ikke sådan helt vild med sproget. Dog er jeg lidt vild med nogen af de ikke specielt troværdige ting - bl.a. det blinde trekløver: Zak, Holm og Tom, der i 1'eren var ude at spille golf og her i 2'eren findes ude i Grib Skov med et haglgevær....

Orla Prisen 2009

Så er det blevet tid til at uddele Orla prisen 2009. Prisen uddeles af DR i samarbejde med bl.a. Spørg Olivia og Boghandlerforeningen. I år uddeles prisen i fire kategorier: billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og fantsy. Tidligere år har der også været en tegneseriekategori, men da man i år lægger meget vægt på, at priserne uddeles til danske bøger, har det sikkert været svært at finde 6 tegneserier at nominere.

Tidligere år har jeg været lidt skeptisk overfor prisen, da den var baseret meget på salgstal og således ikke nødvendigvis på kvalitet. I år kan jeg se, at de seks bøger, der er nomineret i hver kategori er fundet ud fra tre parametre, der vægtes lige: børn har kunnet foreslå bøger, der er taget stikprøver af bibliotekernes udlånstal og der er en voksenjury, der er med til at udvælge de nominerede bøger. I sidste ende kan børn stemme på de nominerede bøger og en børnejury har så det afgørende ord.... Popularitet spiller altså stadig meget ind, men der lægges også vægt på kvaliteten. Og så er det fedt, at børnene i DEN grad har noget at skulle have sagt og på den måde betragtes som kompetente i forhold til deres egen kulturforbrug.

Da jeg jo ikke længere har min daglige gang i børnebiblioteket, er jeg helt klar ikke med på, hvad der udkommer af børnebøger. Derfor er der mange af nomineringerne, som jeg slet ikke kender til. Men der er da et par stykker af dem, somjeg nu har bestemt mig for at tjekke ud. Det gæder børnebogen "Slip aldrig Samiras hånd" og ungdomsbøgerne "Louis 121092-2922" og "Date med en engel".

Læs selv mere om Orla prisen og de nominerede bøger og lad dine børn stemme på DR's hjemmeside.

Persepolis

Jeg er ikke så god til at gå i biografen, men heldigvis kan biblioteket (og Louise) sørge for, at der hele tiden er DVD'er at se. I aftes var der ikke andet end Årets Sportnavn 2008 i fjerneren - og så var det rart at jeg midt på ugen havde hentet PERSEPOLIS på biblioteket.

Jeg læste Marjane Satrapis fantastiske Graphic Novels om barndommen i Iran og Wien for et par år siden, og har lige siden glædet mig til at se filmen. Og jeg blev ikke skuffet. Barnet Marjanes ukuelig tro på revolutionen og sig selv som den nye profet er skildret kærligt, humoristisk og troværdigt. Skildringen af familien Satrapis liv i det præstestyrede Iran, hvor kassettebåndene med Iron Maiden må købes i smug på det sorte marked, hvor man bliver stoppet på gaden, hvis man har "punk-sko" på og hvor forældrenes fester holdes i skygge af de familiemedlemmer, der tilbringer tiden i fængsel er nærværende og godt fortalt.
Det er svært at finde sig til rette og blive en ung kvinde i et så undertrykt land, men det er faktisk ikke lettere i det frie Wien, hvor Marjane er ensom og udenfor.

Det er en fantastisk film, om et pige og ung kvindes udvikling, om at leve på trods, om familedammehold og identitet. Det giver et fantastisk indblik i det præstestyrede Iran i tiden fra 1978 og ca. 15 år frem. Den kan klart anbefales - og skulle noegn finde på at indvende, at det jo er en tegnefilm, så må jeg sige, at den er så elegant tegnet, at det kun er en styrke.

Se traileren herunder og læs mere om filmen på den danske hjemmeside.

Juhu! Bogen lever

Bogen er blevet dødsdømt masser af gange de sidste år, men endelig kom der en god bognyhed i landsdækkende presse.

I Søndags JP fra den 16. november kunne man læse, at vi køber flere og flere bøger. Ikke væsentligt flere, men nok til, at det i hvert fald er helt forfejlet at dømme bogen død.
Bogsalget i Danmark var i 2006 på 230,8 mio bind, mens det i 2007 var på 232,3 mio bind. Det lyder ikke af meget - men når man så sammenholder det med at salget af skole- og lærerbøger og salget af bogklubbøger er faldet og at 60% af befolkningen har købt en eller flere bøger inden for de sidste tolv måneder, så synes jeg faktisk ikke det ser så slemt ud endda.

Bogen længe leve.

Smal vs. bred

"Et klogt hoved har engang retorisk spurgt, hvor meget en roman skal sælge, før den bliver dårlig. Omvendt har sløje oplagstal aldrig været noget problem for de rigtige, eksklusive forfattere, der til gengæld høster legaterne og den litteraturhistoriske berømmelse. Det husker jeg tit mig selv på."

Robert Zola Christensen

i Senturaklummen nov. 2008

Robert Zola Christensen langer i denne måneds Senturaklumme ud efter bestseller-litteraturen - eller er han en lille smule misundelig?

Læs hele klummen og døm selv.

Selv er jeg nok også slem til at dele litteratur op i en smal og en bred litteratur - eller i det Claus Secher (lektor på Biblioteksskolen) kalder den populære, den eksperimenterende og den seriøse litteratur.

Når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at 90% af min læsning foregår i det brede felt, selvom jeg hele tiden har intentioner om at flytte mit fokus.

Zola Christensen mener givetvis, at det for en smal forfatter vil være en let sag at skrive en såkaldt bestseller - men det vil foregå med en vis reflekteret distance til genren (og på den måde kan den smalle forfatter så bevare sin integritet?).

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad det er der sker, når Merete Pryds Helle skriver (bestseller)krimier under pseudonymet Liv Mørk.....

Vor tids roman

JyllandsPosten har lanceret en afstemning, hvor vor tids bedste danske roman skal kåres. Et panel bestående af repræsentanter fra biblioteks- og boghandler- og undervisningsverdenen har udvalgt 100 romaner fra de sidste 25 år - og blandt dem skal vinderen findes ved afstemning.

På trods af, at jeg kalder mig selv for "bogsluger" så må jeg indrømme, at jeg har læst alt for få, af de nominerede romaner - og det begrænsede mig selvfølgelig, da jeg skulle afgive min stemme. Og jeg er også havnet i den situation, at jeg allerede har fortrudt min stemmen, men den slags er der jo ikke noget at gøre ved....

Min stemme endte med at gå til Christian Jungernsens "Undtagelsen" som er en grum roman om voksenmobning (og her er faktisk en roman, der i høj grad handler om kvinder - skrevet af en mand). Jeg var meget grebet af romanen, da jeg læste den, selvom jeg ikke havde det helt godt med den action-agtige slutning.

Min stemme skulle have gået til "Syv aldres galskab" af Svend Åge Madsen. Madsen er jo min absolutte yndlingsforfatter, men i et øjebliks uopmærksomhed overså jeg ham på aftemningslisten. ØV!

Lad det være en opfordring til at kigge jer godt for inden I stemmer.

Litteratur om kvinder = chick lit?

Oktober måneds klumme på Senturaklummen handler om kvinder. Om kvindelige forfattere, kvindelige læsere og kvindelige hovedpersoner.
Forfatteren Kristina Stolz skriver om chikclit: hvad den er og ikke er, hvad den er på vej til at blive, hvad det er den kvindelige læser (måske) vil have, og hvad det er vi som kvinder kan identificere sig.

Undervejs kigger hun tilbage på maglen på kvinder på pensum-listerne igennem hendes egen uddannelse.

Jeg har læst min del af den "klassiske" chick lit, som ofte er grotesk underholdende - og som jeg ikke helt kan identificere mig med. Jeg ELSKER Nynne, men er mere skeptisk når vi taler om nogle af hendes engelsk-sprogede pendanter.

Og jeg tror ikke det er chikc lit kvinder efterspørger, når de spørger efter bøger der handler om kvinder - netop fordi identifikationen mangler.

Og så ved jeg heller ikke helt om der virkelig mangler litteratur om kvinder. Helle Helles bøger handler f.eks. meget om kvinder (men ok, så kan jeg faktisk heller ikke på stående fod komme i tanker om andre - udover de utallige femi-krimier).

Men jeg går i hvert fald ikke rundt og tænker på om, der mon ikke snart kommer en god bog om kvinder skrevet for sådan en som mig - for jeg ser ikke rigtigt på bøger som omhandlende mænd eller kvinder, snarer som omhandlende temaer, problemer, følelser osv. Og så er jeg en "bred" læser, der både sluger en chick lit, fordøjer Steinbeck, snupper en Harry Potter og nyder en historisk roman - for ikke at tale om alle mellemmåltiderne: krimierne.

Mangler der kvinder i litteraturen?