En te-drikkers dilemma

DR sendte i onsdags dokumentaren "Den bitre smag af te". Og smagen i min mund blev da også en smulle bitter, som programmet skred frem og teplukkernes sølle forhold blev præsenteret.

Jeg vil ikke her referere programmet, men blot komme frem med nogle af de tanker jeg har gjort, efter at have set, at også teplukkerne på Fair Trade-plantagerne levede en kummerlig tilværelse med hårdt arbejde, sygdomme og underernæring.

Min første reaktion var, at så nytter det jo alligevel ikke noget - og hvorfor så betale det dobbelte for er produkt, hvor det man (tror man) betaler ekstra for, netop er bedre forhold og lønninger for arbejderne. Men da jeg havde tygget lidt på det, så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at jeg fortsat vil købe Fair Trade-produkter, fordi jeg mener det er den bedste måde at få min stemme som forbruger hørt. Min stemme, som siger, at jeg bekymrer mig om arbejderne i tredje verdens lande og om miljøet.

Mit håb er, at Fair Trade organisationen efter dette program (og måske efter pres fra forbrugerne) vil øge kontrollen med plantagerne og arbejde for demokratiet i plantagerne. Og det tror jeg ikke vi opnår ved helt at holde op med at købe Fair Trade-produkterne.

Men det er helt sikkert, at Fair Trade nu skal bruge nogle ressourcer på at genopbygge forbrugerne tillid til dem...

Juhu! Bogen lever

Bogen er blevet dødsdømt masser af gange de sidste år, men endelig kom der en god bognyhed i landsdækkende presse.

I Søndags JP fra den 16. november kunne man læse, at vi køber flere og flere bøger. Ikke væsentligt flere, men nok til, at det i hvert fald er helt forfejlet at dømme bogen død.
Bogsalget i Danmark var i 2006 på 230,8 mio bind, mens det i 2007 var på 232,3 mio bind. Det lyder ikke af meget - men når man så sammenholder det med at salget af skole- og lærerbøger og salget af bogklubbøger er faldet og at 60% af befolkningen har købt en eller flere bøger inden for de sidste tolv måneder, så synes jeg faktisk ikke det ser så slemt ud endda.

Bogen længe leve.

Smal vs. bred

"Et klogt hoved har engang retorisk spurgt, hvor meget en roman skal sælge, før den bliver dårlig. Omvendt har sløje oplagstal aldrig været noget problem for de rigtige, eksklusive forfattere, der til gengæld høster legaterne og den litteraturhistoriske berømmelse. Det husker jeg tit mig selv på."

Robert Zola Christensen

i Senturaklummen nov. 2008

Robert Zola Christensen langer i denne måneds Senturaklumme ud efter bestseller-litteraturen - eller er han en lille smule misundelig?

Læs hele klummen og døm selv.

Selv er jeg nok også slem til at dele litteratur op i en smal og en bred litteratur - eller i det Claus Secher (lektor på Biblioteksskolen) kalder den populære, den eksperimenterende og den seriøse litteratur.

Når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at 90% af min læsning foregår i det brede felt, selvom jeg hele tiden har intentioner om at flytte mit fokus.

Zola Christensen mener givetvis, at det for en smal forfatter vil være en let sag at skrive en såkaldt bestseller - men det vil foregå med en vis reflekteret distance til genren (og på den måde kan den smalle forfatter så bevare sin integritet?).

Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvad det er der sker, når Merete Pryds Helle skriver (bestseller)krimier under pseudonymet Liv Mørk.....

Vor tids roman

JyllandsPosten har lanceret en afstemning, hvor vor tids bedste danske roman skal kåres. Et panel bestående af repræsentanter fra biblioteks- og boghandler- og undervisningsverdenen har udvalgt 100 romaner fra de sidste 25 år - og blandt dem skal vinderen findes ved afstemning.

På trods af, at jeg kalder mig selv for "bogsluger" så må jeg indrømme, at jeg har læst alt for få, af de nominerede romaner - og det begrænsede mig selvfølgelig, da jeg skulle afgive min stemme. Og jeg er også havnet i den situation, at jeg allerede har fortrudt min stemmen, men den slags er der jo ikke noget at gøre ved....

Min stemme endte med at gå til Christian Jungernsens "Undtagelsen" som er en grum roman om voksenmobning (og her er faktisk en roman, der i høj grad handler om kvinder - skrevet af en mand). Jeg var meget grebet af romanen, da jeg læste den, selvom jeg ikke havde det helt godt med den action-agtige slutning.

Min stemme skulle have gået til "Syv aldres galskab" af Svend Åge Madsen. Madsen er jo min absolutte yndlingsforfatter, men i et øjebliks uopmærksomhed overså jeg ham på aftemningslisten. ØV!

Lad det være en opfordring til at kigge jer godt for inden I stemmer.

De sorte spejdere

Så er en epoke i radiohistorien snart slut.
Fredag den 19. december sender Anders og Anders for sidste gang deres meget populære radioprogram på P3.

De sorte spejdere sendte i starten for et lille publikum i sendefladens ydertimer, men blev efterhånden flyttet til to timer midt på dagen alle hverdage. Og vi er mange, der har været rigtig glade for Anders'ernes skæve humor, deres fede musik, deres satire, deres gæster og deres faste indslag.

Heldigvis kan jeg ikke forestille mig at de to charmetrolde kan holde sig fra medierne, så lur mig om vi ikke kommer til at se og høre mere til dem.

PS. Anders Lund Madsen kan jo opleves om lørdagen i det fantastiske program "Far, mor og Bjørn" sammen med den henrivende Signe Lindquist og Bruno.....

Kunst & erhverv

I min uddannelse på Kultur & Formidling arbejder vi en del med forholdet mellem kunst/kultur og erhvervsliv. Bl.a. har vi ved flere lejligheder diskuteret forestillinge Buttadeo, der var åbningsforestillingen da Silkeborg slog dørene op til deres "Jysk Musik og Teaterhus" i den gamle papirfabrik. Huset - og forestillingen - var blevet til på privat initiativ og det skabte en del konflikter....

Men forholdet mellem kunst/kultur og erhvervsliv er hele tiden aktuelt og i tordags så jeg i Smagsdommerne et eksempel på et helt aktuelt samarbejde mellem kunstneren Michael Brammer og den nordjyske bank Spar Nord. Michael Brammer har så vidt jeg forstår lavet noget udsmykning til Spar Nords hovedsæde, men det var ikke det essentielle i indslaget. Det specielle var, at Michael Brammer og Spar Nord i fællesskab havde en stand på en erhversledermesse i Aalborg Kongrescenter. På standen præsenterede Michael Brammer bl.a. malerier, der var parafraser over kendte logoer - men med andet indhold.....

Smagsdommerne var ikke udpræget positivt indstillet overfor denne happening, som de synes var forholdsvis indholdsløs. Jeg har svært ved at vurdere selve performancen, da jeg jo ikke var til stede på standen - men jeg synes klart at idéen med logo-malerierne er god.
Og jeg synes helt klart det er positivt at en bank på denne måde tør slippe tøjlerne og lade sig associere med en kunstner.
Hvad der så ellers kommer ud af samarbejdet mellem banken og kunstneren - og om de hver især får noget ud af det - må være helt deres egen sag.

Og så er det jo forøvrigt ikke helt nyt, det der med samarbejde mellem kunst og erhvervsliv. En af de første til at tage den kunstneriske handske op i Danmark, var den fremsynede forretningsmand Aage Damgaard fra Herning. Han lukkede kunstnerne ind på sine fabrikker allerede i 40'erne og 50'erne og havde et udmærket samarbejde med bl.a. Robert Jacobsen.

Litteratur om kvinder = chick lit?

Oktober måneds klumme på Senturaklummen handler om kvinder. Om kvindelige forfattere, kvindelige læsere og kvindelige hovedpersoner.
Forfatteren Kristina Stolz skriver om chikclit: hvad den er og ikke er, hvad den er på vej til at blive, hvad det er den kvindelige læser (måske) vil have, og hvad det er vi som kvinder kan identificere sig.

Undervejs kigger hun tilbage på maglen på kvinder på pensum-listerne igennem hendes egen uddannelse.

Jeg har læst min del af den "klassiske" chick lit, som ofte er grotesk underholdende - og som jeg ikke helt kan identificere mig med. Jeg ELSKER Nynne, men er mere skeptisk når vi taler om nogle af hendes engelsk-sprogede pendanter.

Og jeg tror ikke det er chikc lit kvinder efterspørger, når de spørger efter bøger der handler om kvinder - netop fordi identifikationen mangler.

Og så ved jeg heller ikke helt om der virkelig mangler litteratur om kvinder. Helle Helles bøger handler f.eks. meget om kvinder (men ok, så kan jeg faktisk heller ikke på stående fod komme i tanker om andre - udover de utallige femi-krimier).

Men jeg går i hvert fald ikke rundt og tænker på om, der mon ikke snart kommer en god bog om kvinder skrevet for sådan en som mig - for jeg ser ikke rigtigt på bøger som omhandlende mænd eller kvinder, snarer som omhandlende temaer, problemer, følelser osv. Og så er jeg en "bred" læser, der både sluger en chick lit, fordøjer Steinbeck, snupper en Harry Potter og nyder en historisk roman - for ikke at tale om alle mellemmåltiderne: krimierne.

Mangler der kvinder i litteraturen?

Yes, we can!

Der blev skrevet historie i nat, da der for første gang blev valgt en afro-amerikaner til USA's præsident.
Se hans sejrstale her:



I januar 2009 trækker han for alvor i arbejdstøjet og så bliver det rigtig spændende at følge ham og hans politik (politiske reformer)....

Ministeren mener i november....

...noget om arkitektur.

Hver måned kan man under overskriften "Ministerens Mening" læse, hvad vores nye kulturminster Carina Christensen mener om forskellige kulturelle og kulturpolistiske emner. Hun lagde i oktober ud med en generel kommentar omkring mere overordnede kulturpolitiske linjer.
Men i november er det arkitekturen, der optager hende. Det gør den, fordi den er vores alle sammens fælles kulturarv, der er synlig, hvor man end bevæger sig rundt - og fordi arkitekturen peger ind i fremtiden. Hun vil ikke sætte sig til doms over arkitekturen, men vil i stedet opfordre kommunerne til at arbejde aktivt med kommunale arkitekturpolitikker - bl.a. gennem det nye website "Redskaber til en kommunal arkitekturpolitik".

Arkitekturen er sat på dagsordenen hos Carina Christensen måneden ud.