Blodbadet på Odense Teater

Årets store satsning på Odense Teater har været opsætningen af musicalen Sweeney Todd med Preben Christen i hovedrollen, som den hævntørstige barber, der har mistet både kone og datter og været deporteret til Australien i 15 år.

Tilbage i London står den på hævn over dommer Turpin, der fik ham deporteret, forgreb sig på hans kone og stjal hans datter.

Han slår sig sammen med mrs. Lovett, der har en lille tærteforretning i underetagen: han slår sine kunder i barberstolen ihjel og hun aftager dem gerne til den skrantende forretning.... Hele dette komplot er dømt til at gå galt!

Forestillingen var underholdende, skuespil- og sangpræstationerne var professionelle og scenografien var, efter min mening, uovertruffen.

P1, P2, P3 eller P4?

Debatten om, hvilken radiokanal der skal lukke, når medieforliget vil give en af de fire kanaler til en kommerciel operatør raser stadig.

Senest læste jeg i Politiken i går, at næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft, foreslår at det er "de unges" kanal P3 der skal lukkes. Den nyere danske musik fra P3 kan så flytte over på P4 og den udenlandske muisk kan høres på nette og DAB.

At lukke P3 ville være et kæmpe selvmål fra DR's side. P3 er meget mere end "de unges" musik: De sorte spejdere var vist ca. DR's mest dowloadede podcast, og i dag er vi mange der følger med i dilemmaerne i Mads og Monopolet, vågner op til Go' morgen P3 og får dagens nyheder vendt og sat på spidsen af Huxi og Karen - det bliver svært at blande det med P4's sendeflade.

DR kæmper for at fastholde de unge til deres tilbud på radio, tv og internet - og det er især i den forbindelse, at en lukning af P3 vil være et selvmål. For faktisk er P3 et godt og anerkendt brand blandt de unge. Aldersgruppen 13-18 år lytter i gennemsnit til radio 45 minutter om dagen - og når de gør det er P3 blandt favoritterne; for pigernes vedkommende lige efter The Voice, mens den hos de mere sportsinteresserede drenge ligger nummer 1*. Så når Ole Hyltoft overhovedet kan foreslå at lukke P3 er det ikke med de fremsynede briller på. For hvordan skal de opvoksende generationer vænne sig til at lytte til radio på FM-båndet, hvis den eneste public service-kanal de gider at høre lukker? Og hvem skal så lytte til P1, P2 og P4 i fremtiden?

*Fra bogen: Børn opvækst med medier og forbrug, red. Birgitte Tufte m.fl., 2009

Velkommen i Palles Gavebod

Jeg er tilbage i børnebiblioteksverdenen - og selvom det i disse, for vort land så vanskelige, tider ikke altid er lige sjovt at være bibliotekar, så sker der alligevel en helt masse sjovt. For børnebibliotekarer er heldigvis ildsjæle.

I går var flere af disse ildsjæle mødt op til Palles Gavebods andet årsmøde. Der var turbo på mødet, hvor det nye børnebibliotekssite, der efterhånden har været i luften et stykke tid, blev præsenteret, evalueret og udviklet.


I Palles Gavebod er det hele pissegratis og ungerne (og vi andre) kan efterhånden finde masser af omtaler af bøger, film og spil, oprette profiler, deltage i quizzer og afstemninger. Og fordybe sig i de omfattende og helt suverænt flotte temaer, der ca. hveranden månede skifter både på sitet og de fysiske børnebiblioteker rundt om i landet.

Sitet er udviklet i et samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, landets børnebiblioteker og Copenhagen Bombay.

Det er værd at tjekke ud - lige meget om du er barn eller voksen: http://www.pallesgavebod.dk/

Sej superheltinde med pippi-power

Lisbeth Salander er stadig en sej superheltinde, der blæser på autoriteterne og har talent for overlevelse.



Men ud over, at jeg kunne sidde og blive imponeret over den spinkle piges enorme viljestyrke, var der ikke meget at blive imponeret over i "Pigen der legede med ilden". De store træk fra bogen var på plads i den to timer lange film, men de små historier var selvfølgelig ikke med. Jeg ved heller ikke helt om jeg savnede dem, for jeg synes faktisk at de to timer er omkring 20 minutter for lang tid.

Filmen er egentlig produceret til TV og det synes jeg godt man kunne se. I "Mænd der hader kvinder" var der lækre naturbilleder fra et skønt Sverige - de manglede helt i denne film, selvom der var oplagte muligeder for det. Til gengæld var der en del trasken omkring i Stockholms gader.
De vigtigste personer var selvfølgelig med - så kan man mene om castingen hvad man vil, for alle har selvfølgelig deres helt egne billeder af Zala og Robert Niederman - men der var også mange temmeligt perifere personer med, som vi godt kunne have undværet. F.eks. fylder politimanden Bublanki uforholdsmæssigt meget i historien.

Konklusionen på det hele bliver, at jeg ikke går i biffen og ser "Luftkastellet der blev sprængt", men venter til jeg kan se den på DVD.

For de bibliofile

Måske er jeg ikke den hurtigste knallert på molen, men jeg har lige nu stiftet bekendtskab med siden bogpriser.dk -og det vil jeg da lige dele.
Her kan man nemt og bekvemt lave en søgning på den bog man ønsker at købe, og så laver søgemaskinen en hurtig sammenligning af priserne hos forskellige boghandlere, så man slipper for selv at skulle surfe rundt i timevis.

Det er hurtigt - og der er penge at spare :-)

De vilde svaner er landet i Odense

I fredags var der stor ståhej i HC Andersens Hus.
Da åbnede udstillingen "De vilde svaner" nemlig. HC Andersens Eventyr om prinsessen Elisa er netop blevet filmatiseret og skuespillerne har ageret i kostumer tegnet af HM Dronning Margrethe og ikke mindst i scenografi, der består af dronningens decoupager.

Både kostumer og decoupager kan lige nu og frem til den 30. december opleves i HC Andersens Hus i Odense. Og de er absolut et besøg værd. Der er en utrolig detaljerigdom i decoupagerne og de to-dimensionelle plader optræder med en dybde, der er en guldaldermaler værdig. Og det hele er altså skabt af udklip fra magsiner, auktionskataloger o.l.

Filmen havde også galla-premiere i fredags og jeg har kun set et kort glimt af den. Men også det var fint. Filmen er blevet til med samme teknologi, som den vi kender fra bl.a. vejrudsigten (green-screen), hvor skuespillerne har ageret på en blå eller grøn baggrund - og decoupagerne er så brugt som scenografi. Derfor er det muligt at udstille hele 43 af dem, fordi de kun er ca. 35*45 cm store.

Skulle du have et ærinde i Odense i løbet af efteråret, så besøg endelig HC Andersens (det er faktisk også rejsen værd...).