Specialeskrivning #7

Jeg er ikke færdig med specialet endnu, men jeg er endelig blevet færdig med min analyse.
Det er blevet til 37 sider, hvor jeg analyserer det menneskesyn, der var dels i Lov om offentlig forsorg i 1933, dels i tiden fra 1933-1961 og endelig hvilket menneskesyn lovrevisionen i 1961 er udtryk for.

Hovedkonklusionen er blevet, at man i perioden er gået fra et indeterministisk menneskesyn, hvor udgangspunktet var, at alle i grove træk havde de samme muligheder og når nogen "gik i hundene" og fik brug for hjælp var det deres egen skyld. Derfor skulle de mere eller mindre straffes for ikke at kunne klare sig selv og det at modtage offentlig hjælp var forbundet med tab af borgerlige rettigheder foruden det mere usynlige tab af værdighed. Fra dette menneskesyn er der sket en udvikling til et mere humanistisk menneskesyn, hvor menneskets frihed, værdighed og rettigheder sættes i centrum. Der kommer fokus på bedre forhold for de trængende og på revalidering.
Alle er dog ikke helt enige om denne udvikling, og især de konservative ser stadig ved lovrevisionen på de trængende, som asociale, der har fravalgt samfundets fællesskab.

Udviklingen inden for sociallovgivningen i Danmark fra 1933-1961 foregår ikke i et vakuum, men hænger nøje sammen med udviklingen af velfærdsstaten og menneskerettighederne.

Fattig-litteratur

Mit speciale skrider planmæssigt fremad. Jeg er nu ved at være færdig med "rugbrødsarbejdet" i denne omgang (der venter en omgang mere, når det hele skal gennemskrives og den røde tråd gøres synlig) og er i gang med analysen.

Selvom jeg efterhånden har læst 1000-vis af sider om fattigdom, socialpolitik, menneskerettigheder, velfærddstaten osv. så kan jeg åbenbart ikke få nok og finder også spændende skønlitteratur og biografier om disse emner. Lige nu gælder det Chr. Christensens bøger om opvæksten som rabarberdreng, men der findes flere.

Her er et lille udpluk:

"Den grå heks" og "Børnenes ven" af Hjørdis Varmer
To rigtig gode børnebøger om den 12-årige Bolette og hendes oplevelser på børnehjemmet Hebron i starten af 1900-tallet. Det er hverdage præget af hårdt arbejde, misrøgt, undertrykkelse og endda antaster til seksuelle overgreb. Især i "Børnenes ven" bliver læseren præsenteret for Peter Sabroe og hans arbejde for børnenes og de fattiges rettigheder.

"En rabarberdreng vokser op" og "Rabarberdreng og bondeknold" af Chr. Christensen
I to selvbiografiske bøger fortæller Christian Christensen om opvæksten i Rabarberland - et fattigt arbejderkvarter på Nørrebro i 1880'erne og 1890'erne. Det er historier om kampen for at skaffe brød på bordet, myndighederens magtmisbrug, alkoholiske fædres vold mod børn og kvinder, arbejdsgiveres uretfærdige behandling både i byen og på landet, men også om sammenhold og solidaritet og Christians retfærdighedsfølelse og medmenneskelighed, der følger ham i familien og på hans skiftende arbejdspladser.

"Skygger fra Sprogø" af Vibeke Marx
De småtbegavede piger, der kom i ulykke og blev gravide havnede i første halvdel af 1900-tallet ofte på Sprogø, hvor de fødte og bortadopterede barnet. Derefter blev de på anstalten på Sprogø og arbejdede. De havde kun mulighed forlade anstalten, hvis de ville lade sig sterilisere. I "Skygger fra Sprogø" følger vi den lidt enfoldige pige Magda, der ikke kan glemme det bortadopterede barn... Og vi ser, hvordan samfundets behandling af disse kvinder kan skygge over flere generationer.

Alle disse bøger kan varmt anbefales, hvis man er interesseret i, hvordan den laveste rangerende del af befolkningen er blevet behandlet i tiden fra 1880-1950.

Specialeskrivning #6

Påskeferien er gået med at forberede mig på vejldermødet på torsdag den 16. april. Aftalen var, at jeg skulle have skrevet en beskrivelse af mine kilder og gerne også været gået i gang med et teori-afsnit.

Mine primære kilder er Lov om offentlig forsorg fra 1933, tre betænkninger afgivet af udvalget for de i forsorslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlende personer om arbejdsanstalterne i årene 1953-1959, folketingets behandling af lovforslaget, som det blev fremsat af socialminister Julius Bomholt i december 1960 og endelig Lov om offentlig forsorg fra 1961.
Disse kilder præsenterer og beskriver jeg i et 16 sider langt dokument, som kan læses her.

Flere gange er jeg også gået i gang med et skrive mit teoriafsnit om menneskesyn, men det går ikke helt så godt. Der er jo et par dage til vi skal mødes, så måske får jeg hul på det inden.

Specialeskrivning #5 - Forbundne kar

Hvis jeg skal sige det selv, så går det ikke helt vildt godt med det der speciale lige nu. Jeg har i de sidste mange uger kæmpet mig igennem omkring 600 siders betænkninger fra 50'erne og folketingets første og anden behandling af Julius Bomholts forslag til en ny forsorgslov i folketingsåret 1960/61. Det hele forsøger jeg nu at koge ned til ca. 15 siders beskrivelse af disse primære kilder.
Samtidig har jeg forsøgt mig med at skrive et teori-afsnit, der skal handle om det lidt svævende begreb menneskesyn, hvorfor jeg også har læst om dette....

Emnet er jeg heldigvis stadig grebet af, og det er helt vildt spændende at se, hvordan tingene i den grad griber ind i hinanden. For at få det store overblik over, hvordan det var at være fattig, hvilke hjæpemuligheder der var, hvordan konjunkturerne bevægede sig osv. er jeg igang med Knud Vilbys rigtig interessante "Fattig i Danmark" der beskriver tiden fra sidst i 20'erne (Den store depression) til sidst i 70'erne (med bistandsloven i 1976 som en vigtig milepæl).

Netop den første tid fra sidst i 20'erne til 2. Verdenskrig var emnet for en helt speciel udgave af P1 Business i torsdags. Anledningen var godt nok den nuværende finanskrise, men emnet var netop fattigdommen, den sociale nød og det sociale arbejde.
Historien blev fortalt af tre, der selv har oplevet den: Haldor Topsøe (født 1913), Ejner Engeberg (født 1914) og Anker Jørgensen (født 1922).
Det var historien om arbejdsløshed, folkekøkkener, Marshall-hjælp og meget mere. Men det var også en historie, der fik mig til at indse, at min historiske interesse for fattigdom og socialpolitik selvfølgelig har tråde ud til mange andre hjørner af samfundet.

Det er muligt at høre hele udsendelsen (58 minutter) på programmets hjemmeside.

Specialeskrivning #4 - Guldgruben

Jeg har fundet en guldgrube af gode oplysninger til at belyse, hvilket menneskesyn der var herskende i Forsorgsloven og i tankerne om offentlig forsorg.
Nemlig betænkninger afgivet af et udvalg nedsat af Socialministeriet. De har i årene fra 1948-1955 undersøgt forholdene for "De i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omtalte personer" - det er arbejdsmodvillige personer, forsømmelige forsørgere, alkoholister, omstrejfere, erhvervs-og subsistensløse (herunder også prostituerede kvinder) m.fl.
Disse lever på kanten af samfundet og er ofte i berøring med det offentlige forsørgelsesvæsen - omend behandlingen af dem mere har karakter af "opbevaring" på anstalterne end egentlig socialt arbejde med at resocialisere disse.
Bare det, at disse grupper efter flere forskellige paragraffer i loven kan tilbageholdes på anstalterne rent administrativt - altså uden domsfældelse - siger noget om, hvor meget (eller lidt) man har regnet dem for (hvilket jo igen i dag er uhyggeligt aktuelt med den såkaldte Tuneser-sag).
Udvalget skal bl.a. undersøge, hvor ofte og i hvilke tilfælde disse paragraffer tages i brug - fordi Danmark på tidspunktet for betænkninge stod for at skulle ratificere Europarådets menneskeretskonvention - men det kunne vi jo ikke, hvis vi ved forsorgsloven faktisk selv brød principperne i selv samme konvention.

Der er altså en masse på spil i den 200 sider lange betænkning - og nye tanker og ideologier om etik og menneskerettigheder er dukket op.
Spændende!!

Specialeskrivning #3

Jeg har de sidste dage arbejdet med indledningen til mit speciale, samtidig med at jeg læser. Det er vejlederens råd, at jeg skal læse, skrive og tænke nogenlunde samtidigt - og altså ikke bruge de første to måneder til at læse, for først derefter at skulle til at skrive.
Det betyder selvfølgelig, at alt hvad jeg skriver på dette tidlige stadie sikkert skal skrives om - eller i hvert fald gennemarbejdes grundigt på et senere tidspunkt.
Mit første udkast til en indledning kan læses her.

Resten af ugen vil jeg nok mest læse og så skal jeg lige have rettet projektbeskrivelsen til, så den passer med den kritik jeg fik af vejlederen.....

Specialeskrivning #2

Så er projektbeskrivelsen sendt til Norge, til granskning hos vejlederen.
Hvis nogen skulle være VILDT interesserede, så kan den læses lige her.

NEJ! det kan den så ikke alligevel - det arbejder jeg lige lidt mere med.....

Og NU virker det! Skulle lige have styr på det der GoogleDocs.

Specialeskrivning #1

Mandag den 9. februar havde jeg det første møde med min specialevejlder og processen er nu skudt i gang.
Jeg har i løbet af studietiden været tændt på flere forskellige specialeemner: vejrets kulturhistorie, kvindebilledet som det iscenesættes i Alt for Damerne og åndsvageforsorgens historie. Valget er nu endelig faldet på fattigforsorgen - mere specifikt fattigforsorg i perioden 1933-1961 med særlig fokus på lovrevisionen i 1961.

Første skridt er at skrive en projektbeskrivelse, som danner udgangspunkt for specialet og for den kontrakt man skal skrive med sin vejleder. En sådan projektbeskrivelse skal indeholde følgende:

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan

Og puha, jeg synes det er tidligt i processen at skulle tage stilling til ting som arbejdstitel, problemformulering og disposition. Men sundt at blive tvunget til at overveje det. Så det er jeg altså i gang med.... Vejlederen forventer at se skrift fra min hånd i denne uge, så jeg bliver også holdt til ilden.