Nyt om børnekultur

I det nyeste nyhedsbrev fra Børnekulturportalen kan man bl.a. læse at Undervisningsministeriet nu har godkendt den nye tværministerielle diplomuddannelse i børnekultur, således at den forsøgsordning, der har kørt siden 2007 nu bliver permanent og vi har altså en uddannelse for alle, der arbejder med kunst- og kulturformidling for børn og unge.

SpeedLit

Den 11. februar skrev jeg om begrebet SpeedLit, som Odense Centralbibliotek introducerer i Danmark i aften.
Dét er åbenbart så interessant, at det har fundet vej til DR's landsdækkende nyhedsudsendelse kl. 18.30. Dejligt når bibliotekerne får noget positiv omtale, der fortæller andre historier end dem om filiallukninger og bogkassationer....

Hvad kvinder burde vide om mænd

Jeg grinede højt da jeg i eftermiddags så den romantiske komedie He's just not that into you. Den er ikke noget særligt, men alligevel fantastisk sjov og sød.
Og indrømmet: Det er jo lige præcis det vi piger gør: analyserer det hele. Tænk hvis man mødte en Alex, der lige kunne belære en om tegnenes betydning.

Skal døden være tabu på DR?

Jeg var fuld af forventninger da jeg første gang satte mig og så DRs nye familieserie "Mille".
Forventningerne havde jeg selvfølgelig, fordi DR plejer at levere varen når det gælder drama for både voksne og børn.

Og mine forventninger blev til fulde indfriet: jeg fik ca. 30 minutters velspillet og nærværende familiedrama, der lige fra starten satte de medvirkende på prøve. Min eneste anke fra starten var rent faktisk, at jeg synes at Clausens Kaffebar og Milles mor Leila virker sært anakronistiske i en serie, der rent faktisk formår at ramme det moderne pigeliv lige på kornet (men sådan er livet i Valby eller Sydhavnen eller hvor det nu foregår måske?).

Jeg vidste på forhånd, at serien ville komme til at dreje sig om tab, og vidste umiddelbart da Marie havde glemt sin cykelhjelm hvad der skulle ske. Så Maries tragiske død kom ikke bag på mig.
Dét gjorde den åbenbart på mange andre! Så meget at både DR og landets aviser har modtaget klager og læserbreve. De børn, der så det første afsnit, er blevet kede af det! Og børn skal åbenbart skånes for alt, hvad der gør dem kede af det eller hvad?
Det kan man altså ikke - og det må da netop være sundt for børn at opleve det som en form for "andenhåndserfaring" inden de helt sikkert selv på et eller andet tidspunkt kommer ud for sorg i deres eget liv. Allerede nu i 3. afsnit kan vi se at Mille stadigvæk er meget ked af det - men at hun også indimellem kan være glad og f.eks. grine og pjatte med sin mor.

Derfor er jeg helt på linje med Politikens Henrik Palle, der i en kommentar i dagens avis støtter DR og roser dem for at være kontroversielle og tage det svære og tabubelagte emne op.

Specialeskrivning #2

Så er projektbeskrivelsen sendt til Norge, til granskning hos vejlederen.
Hvis nogen skulle være VILDT interesserede, så kan den læses lige her.

NEJ! det kan den så ikke alligevel - det arbejder jeg lige lidt mere med.....

Og NU virker det! Skulle lige have styr på det der GoogleDocs.

Drømmenes hus i Kunsthallen Brandts

Et hus med 14 værelser - alle genkendelige som soveværelse og køkken, men alle også totalt skæve, så der f.eks. er en ræv i ovnen, kakelakker i mønster på wc'et, overvågning i alle rum, stole i bunker, fjer i badekarret og adgang mellem rummene via skabe og hemmelige tunneller.

Det er virkeligheden i Kunsthallen Brandts 21. sanseudstilling for børn (i alle aldre). Denne udstilling er udarbejdet af Marie Rosendahl Chemnitz og Tue Biering, der begge har en baggrund indenfor teaterverdenen. Og man føler sig da også netop hensat til en surrealistisk scenografi, når man bevæger sig rundt i de 14 rum og støder på bilvrag, bunker af gamle videobånd, udtjente polstermøbler, udstoppede dyr og et sandt virvar af unger, der hurtigt har taget husets interne telefonsystem og overvågning til sig og på den måde leger en avanceret form for gemmeleg....

Alle kunne have godt af en tur i drømmelandet - både børn og voksne....
Udstillingen er åben til 7. juni.

Specialeskrivning #1

Mandag den 9. februar havde jeg det første møde med min specialevejlder og processen er nu skudt i gang.
Jeg har i løbet af studietiden været tændt på flere forskellige specialeemner: vejrets kulturhistorie, kvindebilledet som det iscenesættes i Alt for Damerne og åndsvageforsorgens historie. Valget er nu endelig faldet på fattigforsorgen - mere specifikt fattigforsorg i perioden 1933-1961 med særlig fokus på lovrevisionen i 1961.

Første skridt er at skrive en projektbeskrivelse, som danner udgangspunkt for specialet og for den kontrakt man skal skrive med sin vejleder. En sådan projektbeskrivelse skal indeholde følgende:

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan

Og puha, jeg synes det er tidligt i processen at skulle tage stilling til ting som arbejdstitel, problemformulering og disposition. Men sundt at blive tvunget til at overveje det. Så det er jeg altså i gang med.... Vejlederen forventer at se skrift fra min hånd i denne uge, så jeg bliver også holdt til ilden.

Bankende hjerter mellem bogreoler

Man har gjort det i Australien og Belgien - og nu også i Odense. Speeddating med bogen som om omdrejningspunkt. Så hvis du endnu mangler at finde den eneste ene, så er Odense Centralbiblioteks tilbud om "SpeedLit" måske noget for dig.
Fire minutter får man sammen med hver af de andre deltagere af det andet køn - og så gælder det om - gennem den bog man har valgt at tage med - at får sporet sig ind på hinanden.
Arrangementet foregår på Odense Centralbibliotek torsdag den 26. februar, kl. 18.45.

Læs mere på bibliotekets hjemmeside.

En tur ned af den revolutionære vej

Leonardo DiCaprio og Kate Winslets præstationer i "Revolutionary Road" har fortjent alle de stjerner, de har fået i anmeldelserne. De er så utroligt smukke og så skrækindjagende grimme, når de gennemlever hele følelsesregisteret.
Filmen er rørende og tankevækkende, den er skræmmende og grum. Den sætter så mange ting på spil at jeg slet ikke er færdig med den endnu.

April og Frank Wheeler står midt i det vi vel allesammen frygter lidt, men som alligevel bliver et vilkår for de fleste: hverdagens trummerum, et helt andet liv end vi havde drømt - kort sagt livets håbløse tomhed. April har viljen til at ændre det, men verden er ikke gearet til et par med drømme - og håbløsheden trænger sig for alvor på.

Kate og Leo er fantastiske, men livets håbløse tomhed sættes også på spidsen af den psykisk syge John, spillet af Michael Shannon.

(Og så er jeg vild med, at der er blevet plads til Kate Winslet i en "sex-i-bil-scene". Måske er det tilfældigt, men for mig er det en lille hilsen til Titanic).

Kessler vs. Larsen

Rygterne svirrer: måske får vi nu virkelig kampen om WBA-bæltet i supermellemvægt mellem Mikkel Kessler og Mads Larsen. Jeg håber.....!!!!