To film på en uge

Først Clint Eastwoods anmelderroste Gran Torino med Lars i lørdags.
Jeg var blevet anbefalet filmen igen og igen, så nu skulle det være. Og alle forventninger blev indfriet. Det var en absolut velspillende Eastwood, der spillede hovedrollen som den gnavne krigsveteran Walt Kowalski, der langsomt får åbnet øjnene for det drama, der udspiller sig lige uden for hans hoveddør.

Jamie Cullums titlesang til filmen er også helt vidunderlig og den kan høres lige her:


Senere på ugen storfilmen Australia med Nicole Kidman og Hugh Jackman i hovedrollerne i et endnu et drama om kulturforskelle og mellemmenneskelige relationer.

Serviceniveauet på bibliotekerne til debat

"Det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget"

Udtalelsen er professor i byudvikling og formand for Dansk Designcenter Steffen Gulmanns og er at læse i en artikel i det nyeste nummer af Bibliotekspressen.
Hans kritik går på, at der ikke er meget service at hente på de danske folkebibliotker, hvor personalet ikke er opsøgende serviceorienterede og hvor bibliotekarerne er typisk introverte typer med hang til det bibliofile. Bibliotekarerne vil, når de mødes, hellere tale om bøger og biblioteker end om kunder og service.

Han giver bibliotekerne det råd, at lade sig inspirere at AppleStores rundt om i verden, hvor der ingen skranker er, og hvor personalet er genkendeligt. Han foreslår at bibliotekarerne skal "uniformeres" i lækkert tøj, der er i bedre kvalitet end deres eget tøj.

Jeg er enig i Gulmanns betragtninger om, at bibliotekerne vil kunne lære noget af butiksverdenen, hvad service angår. Vi er ikke gode nok til det opsøgende udlånsarbejde og mange af de bibliotekarer jeg kender, ved udmærket godt at den gode biblioteksbetjening finder sted mellem reolerne og ikke ved skrivebordet.
Så jo: der er en del at lære og inspiration at hente i butiksverdenen. Meeeeen, at påstå at det er lettere at lære en butiksansat de elementære greb i at være bibliotekar end omvendt, synes jeg i den grad er at nedgøre bibliotekarernes faglighed og den uddannelse de faktisk har brugt en del år på.

Men det kan selvfølgelig være svært at lære de såkaldt introverte bibliotekarer servicebegrebet i praksis, for de vil jo alle hellere sidde bag skrivebordet med næsen i en bog - altså ifølge Gulmann. Det må i den grad siges at være en gammeldags generalisering. Bibliotekarer er i dag en mangfoldig gruppe af forskellig køn, alder, etnicitet og ikke mindst typer - og de kan altså ikke alle rubriceres under den introverte læsehest. Personligt kender jeg bibliotekarer der dyrker samba, korsang og fodbold. Jeg kender bibliotekarer, der elsker at høre dem selv tale til store forsamlinger og dem der er vilde med at skrive, jeg kender bibliotekarer i sort tøj, med skæg, med langt hår og kort hår, jeg kender dem med og uden briller, jeg kender dem der er til pop-musik og dem der er mere til irsk folkemusik er heavyrock. Jeg kender nogen, der stort set aldrig læser en bog, nogen der læser flere om ugen, nogen der spiller alle de nye PS3-spil og nogen der læser alle de nye pegebøger. Jeg kender nogen der drikker øl, nogen der drikker vin og nogen der slet ikke drikker.

Bibliotekarer er meget forskellige og jeg synes netop at forskelligheden er en af styrkerne ved vores folkebiblioteker. Og derfor er jeg heller ikke ubetinget positiv overfor Gulmanns uniforms-idé. Selvfølgelig skal det på en eller anden måde synliggøres, hvem der er personalet og hvem man kan spørge, men jeg synes det kan gøres uden at bibliotekarerne skal ligne stewardesser...

Selvom jeg er uenig med Gulmann i mange af hans betragtninger, så mener jeg faktisk ikke, at vi som "stand" er så ignorante overfor service-spørgsmålet som han påstår. Jeg synes faktisk vi er gode til at diskutere netop vores serviceniveau og hvordan vi yder den bedste service for vores brugere, både hvad angår indretningen og vores kontakt til dem. Men det er klart, at det ikke er noget vi nogensinde bliver færdige med - og jeg håber da, at Gulmanns indlæg puster liv i debatten rundt om i bibliotekerne, så vi fortsat kan højne servicen for vores brugere.

Få stof til eftertanke i Aalborg

En pludselig indskydelse og vi endte i en baggård i Aalborg. Op af trappen og vi stod i Galleri Artmusic.

Her blev vi overvældet af humoren og charmen i Torben Mersholms fantastiske malerier med titler som "Det rør mig overhovedet ikke", "Stof til eftertanke", "Jeg har en høne at plukke med dig" og "Jeg holder hovedet koldt".

Udstillingen kan ses i Galleri Artmusic til den 31. maj (og den er VIRKELIG et besøg værd).

Jeg ved godt hvad jeg skal til at spare sammen til....

Opdatering: jeg besøgte udstillingen igen i denne weekend - og den var stadig lige facinerende. Næste chance for at se noget til Torben Mersholms malerier er i påsken 2010.

Cubansk guerillakrig

Guevara, Ernesto "Che", 1928-67, argentinsk født revolutionær.

Che Guevaras revolutionære idealisme og karismatiske figur gjorde ham til et vigtigt symbol for venstrefløjen i Latinamerika og Europa.

Jeg gik i biografen den anden dag for at se filmen "Citronlunden", men pga. fejl i programmet endte jeg med to timers cubansk guerilla-krig i stedet for.
En gang i min pure ungdom så jeg op til Che Guevara uden dog at vide præcis, hvem han var og hvad han stod for. Desværre blev jeg ikke meget klogere på det ved at se første del af Steven Soderberghs film om "Che - Argentineren".

Til gengæld fik jeg et godt indblik i den velorganiserede oprørsgruppe og fandt det sympatisk at Che oprettede skoler for de mange analfabeter, der meldte sig til de revolutionære styrker, fordi revolutionen ikke kun vindes med våben.

Filmen var lang, når vi med en astmatisk hostende Che bevægede os rundt i de frodige cubanske skove, men Benicio Del Toro som Che gjorde filmen værd at se.

Cirkeline har fødselsdag

Det er ikke til at se det, men den unge pige i den prikkede kjole fylder 40 år. Eller faktisk er hun endnu ældre, for Hanne Hastrup tegnede det runde ansigt endnu tidligere. Men den første bog med Cirkeline udkom for 40 år siden.
Siden er det blevet til flere bøger og film - den sidste, som billedet også er fra, er "Ost og Kærlighed"

Jeg holder meget af Cirkeline, og håber at hun - trods det at hun ikke er 3D-animeret - fortsat kan fornøje store og små børn.

Når nyt og gammelt mødes....

....så opstår der ikke altid sød musik.

Jeg kunne forstå på museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den gamle by i Århus, da han optrådte i P1-programmet "Stedsans" forleden, at han ikke er ubetinget glad for naboen - Århus' højhus "Prismet". Det ødelægger nemlig illusionen.

For mig er spørgsmålet så, om et museumsbesøg skal være en illusion? jeg ved at der er gjort meget for at bevare illusionen i Den gamle By, men det er jo netop ikke andet end en illusion. Hele tiden kan man høre Viborgvej og på en varm dag også liv og glade dage i Botanisk Have som er nærmeste nabo.

Jeg elsker Den gamle By, men jeg kom også til at holde af Prismet, da det skød op overfor mit første rigtige hjem på Vesterbrogade. Og jeg kan netop huske, at jeg syntes at kontrasten mellem Den gamle By og Prismet var rigtig fin.

Billedet er fra www.aarhus.dk

Og så tilbage til illusionen. For jeg synes helt personligt IKKE, at et museumsbesøg skal være en illusion. Ligegyldigt hvad, så vil publikum jo være bevidste om, at de er på museum - og så er der jo ingen grund til at skjule det... Ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde er man meget bevidste om netop dette - og forsøger ikke engang. Man bliver vist rundt af unge i t-shirt og jeans og sejlet ud i vikingeskibene af gutter i anorakker.

Det er et hvert museums eget valg, hvordan deres formidling skal være. Det charmerende ved Den gamle By er netop levendegørelsen og de historisk korrekte scenarier. Og det synes jeg absolut ikke der er noget galt i. Men det er et museum, der ligger inde midt i Århus og derfor må det leve med de naboer, der hører til inde i en by.