Sigurd og musikken og børnene

Jeg har flere gange i løbet af december nydt at se Julefandango med Sigurd Barret - han er jo fantastisk musikalsk og lavede nogle dejlige programmer helt på børnenes præmisser.

I går sad jeg tilfældigvis også foran TV'et, da DR sendte Sigurds julekoncert fra DRs Koncertsal. Han sprudlede, sang, spillede og fortalte historier. Det bedste af det hele er at følge kameraet rundt i salen og se alle de små barneansigter, der er totalt opslugte af, hvad der foregår på scenen. Også dette show var på børnenes præmisser og der var jubel da børnene vandt over de voksne i klassisk-musik-quizzen.

Det er fedt, at Sigurd har fået sat den klassiske musik på børnenes dagsorden - og nu kunne jeg så høre, at han fra næste år starter et nyt program om opera. Der skal selvfølgelig være plads til pop og klassiske børnesange, men jeg synes det er dejligt, at børnene nu præsenteres for andre typer musik og tilbydes et kvalitetsalternativ til Hits for Kids. Jeg ved ikke om det kan måles på musikskolerne, men jeg har en formodning om, at Sigurd kan inspirere børn til at vælge andre instrumenter end guitar og trommer....

Hatten af for Sigurd Barret og alle andre, der laver børnekultur af høj kvalitet.

Nyt fra Børnekulturportalen

Så er et nyt nyhedsbrev fra Børnekulturportalen/Børnekulturens Netværk på gaden.

En markant nyhed i denne omgang er, at Børnekulturens Netværk skal til at arbejde med ungekultur i 2009. De 14-18 årige har tidligere været "glemt" i børnekulturen, så nu sættes der er projektmodningsforløb i gang, for at finde ud af om og hvordan Børnekulturens Netværk kan sætte fokus på de unges kultur.
Lige præcis den gruppe har også i bibliotekssammenhæng været en slags "stedbarn". Det er en svær gruppe at fange og fastholde og derfor er mange forsøg på det blevet kvalt i opstarten. Lad os håbe at Børnekulturens Netværk med fokus på denne gruppe kan give kulturskabere og -formidlere mod på at lave kultur og formidling målrettet til de unge.

Formidlingens svære kunst

Jeg har formidlet i mange år efterhånden: biblioteksorienteringer og anden undervisning på biblioteket, brochurer og foldere med læsetips, anmeldelser på skrift og tale, artikler, pressemeddelelser og mindre features til både fagblade og aviser.

Men det er først nu jeg er ved at lære det - altså sådan i akademisk forstand.
På studiet har vi i dette semester haft undervisning i retorik, i pressemeddelelsens opbygning, i webkommunikation, i skriftlig faglig formidling og i kropsholdning og stemmeføring. Og det har helt sikkert været en øjenåbner for mig: jeg er blevet opmærksom på uvaner og har fået tips og tricks til både min mundtlige og skriftlige formidling.

Sideløbende med den teoretiske tilgang er jeg jo så fantastisk heldig stillet, at jeg også stadigvæk formidler i praksis. Selvfølgelig her på bloggen, men også - og især - på Svendborg Museum, hvor man kan møde mig som omviser, legetante, madmor, fortællerske og meget mere.
Og det er til stadighed en udfordring. Der er ingen tvivl om at jeg elsker det - ligegyldigt om det er fattiggårdens historie eller nissernes kulturhistorie, så er jeg vild med at være på og kunne bidrage til både børns og voksnes viden.
Men det er og bliver en udfording: at finde det rigtige niveau og den rigtige tilgang, at vide hvornår jeg skal snakke og hvornår tilhørerne skal til orde, at holde opmærksomheden fanget - og overfor børnene: at sætte mig i respekt, så det er min dagsorden der følges.

Jeg lærer det hen ad vejen ved at tænke på det jeg har lært i teorien og ikke mindst ved at lære af mine fejl. Lige nu er jeg netop ved at opøve det der med at sætte mig i respekt og vise, at det er mig der bestemmer spillereglerne, når børn er på besøg på museet. Så kan man efterfølgende bedre give mere snor uden på den måde at miste kontrollen, mens det er enormt svært at komme den anden vej: starte med at være for flink og så efterfølgende ville sætte sig i respekt.

Det er en proces - og jeg bliver bedre og bedre.....

Skal Maren sove på herretoilettet om natten?

"Kvinde på kærre" er titlen på en skulpur af Giacometti, som har stået i Holstebro siden 1966. Ved den store Giacometti-udstilling på Louisiana i foråret kom "Maren å æ woun", som hun kaldes i de vestjyske folkemunde, på en rejse til Humlebæk, for at blive udstillet for omkring en kvart million gæster. Ved den lejlighed kom der masser af fokus på Maren og på hendes nuværende vurderingspris: 100 millioner kroner.

Spørgsmålet er, hvordan man sikrer en skulptur til 100 millioner kroner, når den også helst skal bevare sin nuværende plads i det fri. Svaret kom byrådet frem til i går: hun skal om aftenen sænkes ned på herretoilettet, som alligevel ligger lige neden under torvet, hvor hun står. Eller måske er det ikke helt sådan det skal være..... Læs på Holstebro Kommunes hjemmeside, hvordan man regner med at kunne sikre Maren i fremtiden.

Er klitterne i Thy en del af verdensarven?

Det kan de meget vel være, da de er et af de forslag Kulturarvsstyrelsen har modtaget om, hvilke steder/bygninger i Danmark, der skal kandidere til at komme med på UNESCOs liste over verdensarven. Ud fra alle de indkomne forslag vælger kulturminister Carina Christensen, hvilke der skal med på den såkaldte tentativliste, som er den liste UNESCO vælger ud fra.
Andre forslag er bl.a. Danmarks første andelsmejeri, Den gamle By i Århus og Hammershus.

Læs nyheden fra Kulurarvsstyrelsen her.

Danmark har i forvejen fire ting på listen: Jelling (højene og stenene), Roskilde Domkirke, Kronborg og Ilulissat isfjord. Hele listen kan findes her.

Facebook hitter hos danskerne

I følge politiken.dk hitter Facebook i den grad hos danskerne. Vi er nu det folkefærd i verden, hvor næstflest har en profil på Facebook (i forhold til befolkningstallet) - kun overhalet af Canada. I Danmark har 30,1 % af befolkningen således en profil på Facebook.

Jeg er vild med Facebook, men er efterhånden blvet mere og mere bevidst om min færden der...
Hvordan og til hvad bruger du Facebook?

Ministeren mener i december.....

....Noget om globalisering.

Vi lever i dag i en verden, hvor vi selvfølgelig modtager masser af indtryk fra andre kulturer, som vi skal forholde os til og måske med tiden inkorporerer i vores egen kultur. Denne kulturelle mangfoldighed ser ministeren på som noget positivt, men midt i alt dette må vi ikke glemme vores nationale kulturarv, som er det kit, der binder generationerne sammen.

Ministeren satser altså på et både og, når det gælder holdningen til kulturen i en globaliseret verden.