Tidligere på året, så jeg den bedste teaterforestilling jeg nogensinde har set - "Breaking the Waves" på Odense Teater.
Jeg er åbenbart ikke ene om at mene, at det var formidabelt teater, for i søndags blev netop "Breaking...." tildelt en Reumert for året forestilling. Og det var fuldt fortjent (siger jeg, der ikke havde set en eneste af de andre nominerede forestillinger).
Cecilie Stenspil var også nomineret som bedste kvindelige hoevdrolle, men her gik prisen til Tammi Øst (for en forestilling, som jeg selvfølgelig heller ikke havde set).
Scenekunstnerne hyldede ellers sig selv og hinanden i et dejligt show fra Det kgl. Teater (med royal deltagelse af prins Joakim), hvor Jonathan Spang veloplagt guidede os igennem og hvor højdepunkterne for mig var Bamses forsøg på "at ballette" med en flok yndige "sulfo-fiser" og et lille uddrag fra en herlig forestilling: Klumpfisken. Skønne Birthe Neumann holdt aftenes ubetinget bedste takketale, da hun efter at have været nomineret to gange tidligere endelig vandt for bedste kvindelige birolle.
Som alle vinderne, vil jeg også gerne takke Bikubenfonden, for at støtte op om scenkunsten (og så love mig selv at gå endnu mere i teateret i den kommende sæson).
tirsdag den 28. april 2009
søndag den 12. april 2009
Specialeskrivning #6
Påskeferien er gået med at forberede mig på vejldermødet på torsdag den 16. april. Aftalen var, at jeg skulle have skrevet en beskrivelse af mine kilder og gerne også været gået i gang med et teori-afsnit.
Mine primære kilder er Lov om offentlig forsorg fra 1933, tre betænkninger afgivet af udvalget for de i forsorslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlende personer om arbejdsanstalterne i årene 1953-1959, folketingets behandling af lovforslaget, som det blev fremsat af socialminister Julius Bomholt i december 1960 og endelig Lov om offentlig forsorg fra 1961.
Disse kilder præsenterer og beskriver jeg i et 16 sider langt dokument, som kan læses her.
Flere gange er jeg også gået i gang med et skrive mit teoriafsnit om menneskesyn, men det går ikke helt så godt. Der er jo et par dage til vi skal mødes, så måske får jeg hul på det inden.
Mine primære kilder er Lov om offentlig forsorg fra 1933, tre betænkninger afgivet af udvalget for de i forsorslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlende personer om arbejdsanstalterne i årene 1953-1959, folketingets behandling af lovforslaget, som det blev fremsat af socialminister Julius Bomholt i december 1960 og endelig Lov om offentlig forsorg fra 1961.
Disse kilder præsenterer og beskriver jeg i et 16 sider langt dokument, som kan læses her.
Flere gange er jeg også gået i gang med et skrive mit teoriafsnit om menneskesyn, men det går ikke helt så godt. Der er jo et par dage til vi skal mødes, så måske får jeg hul på det inden.
lørdag den 11. april 2009
Specialeskrivning #5 - Forbundne kar
Hvis jeg skal sige det selv, så går det ikke helt vildt godt med det der speciale lige nu. Jeg har i de sidste mange uger kæmpet mig igennem omkring 600 siders betænkninger fra 50'erne og folketingets første og anden behandling af Julius Bomholts forslag til en ny forsorgslov i folketingsåret 1960/61. Det hele forsøger jeg nu at koge ned til ca. 15 siders beskrivelse af disse primære kilder.
Samtidig har jeg forsøgt mig med at skrive et teori-afsnit, der skal handle om det lidt svævende begreb menneskesyn, hvorfor jeg også har læst om dette....
Emnet er jeg heldigvis stadig grebet af, og det er helt vildt spændende at se, hvordan tingene i den grad griber ind i hinanden. For at få det store overblik over, hvordan det var at være fattig, hvilke hjæpemuligheder der var, hvordan konjunkturerne bevægede sig osv. er jeg igang med Knud Vilbys rigtig interessante "Fattig i Danmark" der beskriver tiden fra sidst i 20'erne (Den store depression) til sidst i 70'erne (med bistandsloven i 1976 som en vigtig milepæl).
Netop den første tid fra sidst i 20'erne til 2. Verdenskrig var emnet for en helt speciel udgave af P1 Business i torsdags. Anledningen var godt nok den nuværende finanskrise, men emnet var netop fattigdommen, den sociale nød og det sociale arbejde.
Historien blev fortalt af tre, der selv har oplevet den: Haldor Topsøe (født 1913), Ejner Engeberg (født 1914) og Anker Jørgensen (født 1922).
Det var historien om arbejdsløshed, folkekøkkener, Marshall-hjælp og meget mere. Men det var også en historie, der fik mig til at indse, at min historiske interesse for fattigdom og socialpolitik selvfølgelig har tråde ud til mange andre hjørner af samfundet.
Det er muligt at høre hele udsendelsen (58 minutter) på programmets hjemmeside.
Samtidig har jeg forsøgt mig med at skrive et teori-afsnit, der skal handle om det lidt svævende begreb menneskesyn, hvorfor jeg også har læst om dette....
Emnet er jeg heldigvis stadig grebet af, og det er helt vildt spændende at se, hvordan tingene i den grad griber ind i hinanden. For at få det store overblik over, hvordan det var at være fattig, hvilke hjæpemuligheder der var, hvordan konjunkturerne bevægede sig osv. er jeg igang med Knud Vilbys rigtig interessante "Fattig i Danmark" der beskriver tiden fra sidst i 20'erne (Den store depression) til sidst i 70'erne (med bistandsloven i 1976 som en vigtig milepæl).
Netop den første tid fra sidst i 20'erne til 2. Verdenskrig var emnet for en helt speciel udgave af P1 Business i torsdags. Anledningen var godt nok den nuværende finanskrise, men emnet var netop fattigdommen, den sociale nød og det sociale arbejde.
Historien blev fortalt af tre, der selv har oplevet den: Haldor Topsøe (født 1913), Ejner Engeberg (født 1914) og Anker Jørgensen (født 1922).
Det var historien om arbejdsløshed, folkekøkkener, Marshall-hjælp og meget mere. Men det var også en historie, der fik mig til at indse, at min historiske interesse for fattigdom og socialpolitik selvfølgelig har tråde ud til mange andre hjørner af samfundet.
Det er muligt at høre hele udsendelsen (58 minutter) på programmets hjemmeside.
tirsdag den 7. april 2009
Kejserpingvinerne på march
Jeg tror det var Susanne, der først fortale mig om filmen Pingvinmarchen. Jeg er ikke den store dyrefilm-fan, så jeg har ikke gjort noget for at komme til at se filmen, men da den i går gik på DR1 satte jeg mig tilrette i sofaen for at opleve pingvinmarchen.
Det var en smuk og betagende film om de store pingviner, der lever på Sydpolen - et barsk sted må man sige med temeperaturer ned til 60 minusgrader og masser af snestorme.
De lidt kluntede pingviner bevæger sig i store kolonier fra havet og ind på land, for at finde en mage og lægge æg. Det er et betagende syn når de store flokke skiftevis vralter og glider elegant afsted på maven. Når de har fundet det helt rette og sikre sted begynder kurmageriet og når magen er fundet begynder den smukke parringsdans.
Der lurer mange farer for en lille ny familie: hunne lægger godt nok ægget, men skal så skynde sig tilbage til havet og spise og hente mad til ungen. derfor skal ægget trilles fra mor til far - og det er en farlig proces for bare få sekunder udenfor en af de voksnes beskyttende lag af fedt og fjer betyder at ægget fryser og går til grunde.
Fædrene udruger æggene mens mødrene tager turen tilbage til havet efter forsyninger. I havet lurer enkete farer, men den største fare er kulden. De voksne pingviner kan klare den, men det kan de små nyudklækkede unger ikke. Mødrene til en død unge kan blive så syge af sorg at de forsøger at kidnappe de andres unger.
Gennem vinteren opholder ungerne sig inde på isen, hvor hannerne og hunnerne skiftes til at komme med forsyninger til dem og når foråret kommer er de selv klar til at komme med ud til havet....
Filmen og musikken spillede flot sammen og jeg nød for en gang skyld at se en dyrefilm.
Læs mere om Kejserpingvinerne hos Pandeclubben.
Det var en smuk og betagende film om de store pingviner, der lever på Sydpolen - et barsk sted må man sige med temeperaturer ned til 60 minusgrader og masser af snestorme.
De lidt kluntede pingviner bevæger sig i store kolonier fra havet og ind på land, for at finde en mage og lægge æg. Det er et betagende syn når de store flokke skiftevis vralter og glider elegant afsted på maven. Når de har fundet det helt rette og sikre sted begynder kurmageriet og når magen er fundet begynder den smukke parringsdans.
Der lurer mange farer for en lille ny familie: hunne lægger godt nok ægget, men skal så skynde sig tilbage til havet og spise og hente mad til ungen. derfor skal ægget trilles fra mor til far - og det er en farlig proces for bare få sekunder udenfor en af de voksnes beskyttende lag af fedt og fjer betyder at ægget fryser og går til grunde.
Fædrene udruger æggene mens mødrene tager turen tilbage til havet efter forsyninger. I havet lurer enkete farer, men den største fare er kulden. De voksne pingviner kan klare den, men det kan de små nyudklækkede unger ikke. Mødrene til en død unge kan blive så syge af sorg at de forsøger at kidnappe de andres unger.
Gennem vinteren opholder ungerne sig inde på isen, hvor hannerne og hunnerne skiftes til at komme med forsyninger til dem og når foråret kommer er de selv klar til at komme med ud til havet....
Filmen og musikken spillede flot sammen og jeg nød for en gang skyld at se en dyrefilm.
Læs mere om Kejserpingvinerne hos Pandeclubben.
mandag den 6. april 2009
En verden i ler
Jeg havde ikke nogen specielle forventninger, da jeg i går drog ud i det fynske forår for at se nærmere på Danmarks Keramikmuseum i Middelfart. Så kan man jo ikke blive skuffet, men der var nu overhovedet heller ikke noget at blive skuffet over:
Lige ned til Lillebælt - midt mellem de to broer - fandt vi "Grimmerhus".
Opført i 1856-57 som aftægtsbolig for herremanden Niels Basse Fønss fra det nærliggende Hindsgavl Slot.
Siden 1994 har denne prægtige bygning rummet Danmarks Keramikmuseum, der i dag, udover en egen samling på ca. 2200 værker, udstiller både dansk og internationalt keramik.
Indenfor i de flotte lyse rum kunne vi nyde udstillingen over to etager med den danske keramiker Lotte Glob. Mange vil sikkert huske hende fra et Søren Ryge-program, hvor han besøger hende i Skotland og hvor der er en helt fortryllende scene med Lotte og hendes flydende sten, som lægges op på stranden, så tidevandet kan komme og lege med dem.
Lotte kan meget andet end at lave flydende sten og hendes værker var i stort omfang inspireret af den flotte og vilde skotske natur. Det var i sandhed en rejse i både keramikkens og naturens verden.
Hendes søde - og måske enfoldige - figurer fandt straks plads i vores hjerter.
Grimmerhus er afgjort et besøg værd - også mere end en gang. Bare turen rundt i den lille park/have, der selvfølgelig også prydes af keramiske værker, kan gøres igen og igen. Især på en dag som igår, hvor himlen og bæltet var blåt og man kunne høres spættens karakteristiske hamren i skoven ved siden af.
Abonner på:
Opslag (Atom)
