Specialeskrivning #7

Jeg er ikke færdig med specialet endnu, men jeg er endelig blevet færdig med min analyse.
Det er blevet til 37 sider, hvor jeg analyserer det menneskesyn, der var dels i Lov om offentlig forsorg i 1933, dels i tiden fra 1933-1961 og endelig hvilket menneskesyn lovrevisionen i 1961 er udtryk for.

Hovedkonklusionen er blevet, at man i perioden er gået fra et indeterministisk menneskesyn, hvor udgangspunktet var, at alle i grove træk havde de samme muligheder og når nogen "gik i hundene" og fik brug for hjælp var det deres egen skyld. Derfor skulle de mere eller mindre straffes for ikke at kunne klare sig selv og det at modtage offentlig hjælp var forbundet med tab af borgerlige rettigheder foruden det mere usynlige tab af værdighed. Fra dette menneskesyn er der sket en udvikling til et mere humanistisk menneskesyn, hvor menneskets frihed, værdighed og rettigheder sættes i centrum. Der kommer fokus på bedre forhold for de trængende og på revalidering.
Alle er dog ikke helt enige om denne udvikling, og især de konservative ser stadig ved lovrevisionen på de trængende, som asociale, der har fravalgt samfundets fællesskab.

Udviklingen inden for sociallovgivningen i Danmark fra 1933-1961 foregår ikke i et vakuum, men hænger nøje sammen med udviklingen af velfærdsstaten og menneskerettighederne.

Specialeskrivning #6

Påskeferien er gået med at forberede mig på vejldermødet på torsdag den 16. april. Aftalen var, at jeg skulle have skrevet en beskrivelse af mine kilder og gerne også været gået i gang med et teori-afsnit.

Mine primære kilder er Lov om offentlig forsorg fra 1933, tre betænkninger afgivet af udvalget for de i forsorslovens kapitler XXIV-XXVII omhandlende personer om arbejdsanstalterne i årene 1953-1959, folketingets behandling af lovforslaget, som det blev fremsat af socialminister Julius Bomholt i december 1960 og endelig Lov om offentlig forsorg fra 1961.
Disse kilder præsenterer og beskriver jeg i et 16 sider langt dokument, som kan læses her.

Flere gange er jeg også gået i gang med et skrive mit teoriafsnit om menneskesyn, men det går ikke helt så godt. Der er jo et par dage til vi skal mødes, så måske får jeg hul på det inden.

Specialeskrivning #2

Så er projektbeskrivelsen sendt til Norge, til granskning hos vejlederen.
Hvis nogen skulle være VILDT interesserede, så kan den læses lige her.

NEJ! det kan den så ikke alligevel - det arbejder jeg lige lidt mere med.....

Og NU virker det! Skulle lige have styr på det der GoogleDocs.

Specialeskrivning #1

Mandag den 9. februar havde jeg det første møde med min specialevejlder og processen er nu skudt i gang.
Jeg har i løbet af studietiden været tændt på flere forskellige specialeemner: vejrets kulturhistorie, kvindebilledet som det iscenesættes i Alt for Damerne og åndsvageforsorgens historie. Valget er nu endelig faldet på fattigforsorgen - mere specifikt fattigforsorg i perioden 1933-1961 med særlig fokus på lovrevisionen i 1961.

Første skridt er at skrive en projektbeskrivelse, som danner udgangspunkt for specialet og for den kontrakt man skal skrive med sin vejleder. En sådan projektbeskrivelse skal indeholde følgende:

• Arbejdstitel
• Problemformulering
• Disposition
• Skitsering af teori/litteratur
• Skitsering af empiri/data
• Metodiske refleksioner
• Arbejdsplan

Og puha, jeg synes det er tidligt i processen at skulle tage stilling til ting som arbejdstitel, problemformulering og disposition. Men sundt at blive tvunget til at overveje det. Så det er jeg altså i gang med.... Vejlederen forventer at se skrift fra min hånd i denne uge, så jeg bliver også holdt til ilden.

Grønlandske medier

Vi er vældigt internationale på SDU og i denne og næste uge har instituttet besøg af nogle studerende fra Grønland.
I går havde jeg undervisning med dem hele dagen og de fremlagde hver især de medieprojekter de lige nu har gang i. I den forbindelse måtte de jo lige introducere os andre for det grønlandske mediebillede - og det var stof, der er en eftertanke værd, når vi brokker os over vores hjemlige public service.

Den nationale tv-station KNR (Kalaalit Nunaata Radioa) sender i gennemsnit 43 minutters grønlandsksproget og grønlandsk produceret TV om dagen. Heraf er ca. 15 minutter den daglige nyhedsudsendelse inkl. vejret. Resten af tiden er den grønlandske befolkning henvist til genudsendelser fra DR (bl.a. Hokus Krokus) og andre udenlandske programmer. Og disse udenlandske programmer er vel at mærke tekstet på dansk.

Bor man i Nuuk er man så heldig at man via dekoder kan se godt og vel 20 udenlandske kanaler, men bor man ikke der, så må man nøjes med KNR.

Grønland er et stort land med en kultur og en befolkning, der ligger temmelig lang fra den danske, så selvfølgelig er deres mediebehov anderledes end vores. KNR formår altså bare ikke at afspejle den befolkning de har public service forpligtelse overfor.
Heldigvis har jeg nu stiftet bekendtskab med fem grønlandske studerende, der tager dette problem alvorligt og vil undersøge forskellige aldersgruppers ønsker til en national grønlandsk tv-kanal.