Specialeskrivning #7

Jeg er ikke færdig med specialet endnu, men jeg er endelig blevet færdig med min analyse.
Det er blevet til 37 sider, hvor jeg analyserer det menneskesyn, der var dels i Lov om offentlig forsorg i 1933, dels i tiden fra 1933-1961 og endelig hvilket menneskesyn lovrevisionen i 1961 er udtryk for.

Hovedkonklusionen er blevet, at man i perioden er gået fra et indeterministisk menneskesyn, hvor udgangspunktet var, at alle i grove træk havde de samme muligheder og når nogen "gik i hundene" og fik brug for hjælp var det deres egen skyld. Derfor skulle de mere eller mindre straffes for ikke at kunne klare sig selv og det at modtage offentlig hjælp var forbundet med tab af borgerlige rettigheder foruden det mere usynlige tab af værdighed. Fra dette menneskesyn er der sket en udvikling til et mere humanistisk menneskesyn, hvor menneskets frihed, værdighed og rettigheder sættes i centrum. Der kommer fokus på bedre forhold for de trængende og på revalidering.
Alle er dog ikke helt enige om denne udvikling, og især de konservative ser stadig ved lovrevisionen på de trængende, som asociale, der har fravalgt samfundets fællesskab.

Udviklingen inden for sociallovgivningen i Danmark fra 1933-1961 foregår ikke i et vakuum, men hænger nøje sammen med udviklingen af velfærdsstaten og menneskerettighederne.