Leonardo DiCaprio og Kate Winslets præstationer i "Revolutionary Road" har fortjent alle de stjerner, de har fået i anmeldelserne. De er så utroligt smukke og så skrækindjagende grimme, når de gennemlever hele følelsesregisteret.
Filmen er rørende og tankevækkende, den er skræmmende og grum. Den sætter så mange ting på spil at jeg slet ikke er færdig med den endnu.
April og Frank Wheeler står midt i det vi vel allesammen frygter lidt, men som alligevel bliver et vilkår for de fleste: hverdagens trummerum, et helt andet liv end vi havde drømt - kort sagt livets håbløse tomhed. April har viljen til at ændre det, men verden er ikke gearet til et par med drømme - og håbløsheden trænger sig for alvor på.
Kate og Leo er fantastiske, men livets håbløse tomhed sættes også på spidsen af den psykisk syge John, spillet af Michael Shannon.
(Og så er jeg vild med, at der er blevet plads til Kate Winslet i en "sex-i-bil-scene". Måske er det tilfældigt, men for mig er det en lille hilsen til Titanic).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar