Fodbold er også en slags kultur...

..og jeg blev fanget af spændingen i AaB's UEFA-eventyr. Derfor har jeg de sidste uger fundet mig selv foran TV'et når de bolchestribede fra Aalborg udfordrede forskellige internationale hold i UEFA-cuppen. Og jeg må endda indrømme, at det var hårdt for nerverne og blodtrykket i aftes da nordjyderne desværre røg ud af turneringen.

Jeg har spurgt mig selv (og andre) om min forbigående fodboldvirus skyldes, at det lige netop var AaB, der klarede sig så godt i en international turnering - fordi jeg tæller absolut flest AaB-tilhængere blandt mine fodboldinteresserede venner - eller om de sidste kampe virkelig har nået landsholdslignende tilslutning fra den brede befolkning?

Mon ikke det er en blanding? Jeg kan da godt lide at kunne snakke med, når føromtalte fodboldinteresserede venner taler fodbold, men jeg tror også at AaB med denne præstation nåede langt ud over Nordjyllands grænser og vandt hjerter for sig i hele landet.

Omend kun for en stund og kun halvt, for i den hjemlige turnering vil folks hjerter selvfølgelig fortsat banke for de hold de altid har banket for.

Men dejligt var det at se et dansk hold klare sig så godt i en international turnering (og dejligt var det alligevel også, at AaB klarede sig bedre end FCK).

Ministeren mener noget igen....

I denne måned mener hun noget om film.

Dansk film kan noget og vil noget. Dansk film er en betydelig medskaber af vores danske identitet. Film gør os klogere både på verden og på os selv.
Dansk film kom med Dogme-filmen ind i en positiv udvikling, hvor der stort set kun var medvind på cykelstierne og selvom det har ændret sig lidt undervejs, så høster dansk film stadig stor anerkendelse i udlandet og det danske publikum er vilde med dansksprogede film - således er 1/3 af de biografbilletter, der sælges i Danmark til danske film.

Kulturministeren ser det "som en vigtig politisk opgave fortsat at skabe fornuftige rammer for dansk film og fremtidssikre filmeventyret til glæde for os alle sammen."

Fest på Gasværket

"Elsk mig i nat" på Gasværket var, trods nogen halvlunkne anmeldelser, en fest! Vi fik alle de gode og kendte hits fra 80'erne: Den jeg elsker, Mandagsstævnemøde, Sig du kan li mig, Bag duggede ruder, Safari, Indianer, Elsk mig i nat, Glor på vinduer og mange mange flere.

Historien er enkel: opløst 80'er-band uden den helt store succes mødes efter 15 år og skeletterne rasler ud af skabene. Der er bitterhed og skuffelse, kærlighed og genforening, sorg og glæde. Det hele er sovset ind i (på den absolut gode måde!!!) 30 dejlige 80'er-hits, der spiller rigtig godt op til handlingen.

Scenografien på Gasværket var skøn og rummet blev udnyttet og brugt på en god og kreativ måde. Remedierne på scenen var enkle, men ved hjælp af en fantastisk lyssætning skiftede stemningen hele tiden.
Magi i luften er et af mine absolutte 80'er-hits og det blev helt fortryllende fremført af Casper Phillipson og Charlotte Fich i en fantastisk flot scene.
Ellers må Mille Dinesen også fremhæves for hendes kiksede rolle som Pia og jeg var også imponeret af de to nye talenter Joakim Tranberg og Marie Nedergaard. Det giver sig selv at Szhirley og Jimmy Jørgensen klarede rollerne fint (og så er Jimmy jo hot i læderbukser).

Forestillingen spiller til 16. maj, så der burde være mulighed for at få billeter. Jeg vil klart anbefale den som optakt til en festlig bytur :-)

Øv!

Jeg var en af de millioner af mennesker, der med spænding og længsel havde glædet mig til "Mænd der hader kvinder". Og bevares - det var da en god film, men den kunne desværre ikke leve op til mine forventninger.
Selvom jeg ikke i detaljer kunne huske bogen, så udeblev spændingen, for min hukommelse blev vakt til live efterhånden som handlingen skred frem.
ØV!

Lars von Trier på de skrå brædder eller Størst af alt er kærligheden

Breaking the Waves i Vivian Nielsens dramatisering på Odense Teater er uden tvivl det bedste teaterstykke jeg til dato har set. Det rørte så dybt, at jeg stadig kan få tårer i øjnene ved tanken.
Historien vil være kendt af alle, der har set Lars von Triers film: I et skotsk dybt religiøst og temmelig afsondret samfund forelsker den unge og lidt enfoldige Bess sig i den noget ældre borebisse Jan. Hun oplever kærligheden, men også smerten og fortvivlelsen da Jan efter hvedebrødsdagene igen må ud på riggen.



Dybt troende, som hun er, beder hun til sin Gud om at Jan må komme hjem. Og hendes bøn bliver hørt: Jan kommer hjem - lam fra halsen og ned efter en ulykke på riggen...



Kan deres kærlighed nu redde dem? Bess forsøger af hele sit hjerte og med hele sin krop..... For størst af alt er kærligheden.

Jeg var helt med i samtlige 135 minuter, stykket var et dramaturgisk mesterværk og jeg frydede mig over samspillet mellem lyset og den fantastisk simple scenografi, der ved hjælp af en drejescene kunne bringe os ud på riggen, i kirken og lige lukt i helvede. Og jeg svømmede hen til musikken, der var så fantastisk velvalgt og spillede sammen med resten. Jeg blev grebet af skuespillerne: Cecilie Stenspiel som Bess, men også af Sophie Louise Lauring som svigerinden Dodo, Anders Gjellerup Koch som Jan og ikke mindst Lars Simonsen som Dr. Richardson.

Sammen med store dele af resten af publikum græd jeg mig gennem de sidste 30 minutter og applauderede stående ensemblet.

Jeg husker filmen som kedelig, grå og langtrukken. Teaterstykket var medrivende!

Specialeskrivning #4 - Guldgruben

Jeg har fundet en guldgrube af gode oplysninger til at belyse, hvilket menneskesyn der var herskende i Forsorgsloven og i tankerne om offentlig forsorg.
Nemlig betænkninger afgivet af et udvalg nedsat af Socialministeriet. De har i årene fra 1948-1955 undersøgt forholdene for "De i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omtalte personer" - det er arbejdsmodvillige personer, forsømmelige forsørgere, alkoholister, omstrejfere, erhvervs-og subsistensløse (herunder også prostituerede kvinder) m.fl.
Disse lever på kanten af samfundet og er ofte i berøring med det offentlige forsørgelsesvæsen - omend behandlingen af dem mere har karakter af "opbevaring" på anstalterne end egentlig socialt arbejde med at resocialisere disse.
Bare det, at disse grupper efter flere forskellige paragraffer i loven kan tilbageholdes på anstalterne rent administrativt - altså uden domsfældelse - siger noget om, hvor meget (eller lidt) man har regnet dem for (hvilket jo igen i dag er uhyggeligt aktuelt med den såkaldte Tuneser-sag).
Udvalget skal bl.a. undersøge, hvor ofte og i hvilke tilfælde disse paragraffer tages i brug - fordi Danmark på tidspunktet for betænkninge stod for at skulle ratificere Europarådets menneskeretskonvention - men det kunne vi jo ikke, hvis vi ved forsorgsloven faktisk selv brød principperne i selv samme konvention.

Der er altså en masse på spil i den 200 sider lange betænkning - og nye tanker og ideologier om etik og menneskerettigheder er dukket op.
Spændende!!

Nu forstår jeg hvorfor...

...alle har villet have mig til at se Juno. Fantastisk film!

Specialeskrivning #3

Jeg har de sidste dage arbejdet med indledningen til mit speciale, samtidig med at jeg læser. Det er vejlederens råd, at jeg skal læse, skrive og tænke nogenlunde samtidigt - og altså ikke bruge de første to måneder til at læse, for først derefter at skulle til at skrive.
Det betyder selvfølgelig, at alt hvad jeg skriver på dette tidlige stadie sikkert skal skrives om - eller i hvert fald gennemarbejdes grundigt på et senere tidspunkt.
Mit første udkast til en indledning kan læses her.

Resten af ugen vil jeg nok mest læse og så skal jeg lige have rettet projektbeskrivelsen til, så den passer med den kritik jeg fik af vejlederen.....