Jeg har fundet en guldgrube af gode oplysninger til at belyse, hvilket menneskesyn der var herskende i Forsorgsloven og i tankerne om offentlig forsorg.
Nemlig betænkninger afgivet af et udvalg nedsat af Socialministeriet. De har i årene fra 1948-1955 undersøgt forholdene for "De i forsorgslovens kapitler XXIV-XXVII omtalte personer" - det er arbejdsmodvillige personer, forsømmelige forsørgere, alkoholister, omstrejfere, erhvervs-og subsistensløse (herunder også prostituerede kvinder) m.fl.
Disse lever på kanten af samfundet og er ofte i berøring med det offentlige forsørgelsesvæsen - omend behandlingen af dem mere har karakter af "opbevaring" på anstalterne end egentlig socialt arbejde med at resocialisere disse.
Bare det, at disse grupper efter flere forskellige paragraffer i loven kan tilbageholdes på anstalterne rent administrativt - altså uden domsfældelse - siger noget om, hvor meget (eller lidt) man har regnet dem for (hvilket jo igen i dag er uhyggeligt aktuelt med den såkaldte Tuneser-sag).
Udvalget skal bl.a. undersøge, hvor ofte og i hvilke tilfælde disse paragraffer tages i brug - fordi Danmark på tidspunktet for betænkninge stod for at skulle ratificere Europarådets menneskeretskonvention - men det kunne vi jo ikke, hvis vi ved forsorgsloven faktisk selv brød principperne i selv samme konvention.
Der er altså en masse på spil i den 200 sider lange betænkning - og nye tanker og ideologier om etik og menneskerettigheder er dukket op.
Spændende!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar