Serviceniveauet på bibliotekerne til debat

"Det er lettere at lære en butiksuddannet de elementære greb i at være bibliotekar end at lære en bibliotekar de elementære greb i servicefaget"

Udtalelsen er professor i byudvikling og formand for Dansk Designcenter Steffen Gulmanns og er at læse i en artikel i det nyeste nummer af Bibliotekspressen.
Hans kritik går på, at der ikke er meget service at hente på de danske folkebibliotker, hvor personalet ikke er opsøgende serviceorienterede og hvor bibliotekarerne er typisk introverte typer med hang til det bibliofile. Bibliotekarerne vil, når de mødes, hellere tale om bøger og biblioteker end om kunder og service.

Han giver bibliotekerne det råd, at lade sig inspirere at AppleStores rundt om i verden, hvor der ingen skranker er, og hvor personalet er genkendeligt. Han foreslår at bibliotekarerne skal "uniformeres" i lækkert tøj, der er i bedre kvalitet end deres eget tøj.

Jeg er enig i Gulmanns betragtninger om, at bibliotekerne vil kunne lære noget af butiksverdenen, hvad service angår. Vi er ikke gode nok til det opsøgende udlånsarbejde og mange af de bibliotekarer jeg kender, ved udmærket godt at den gode biblioteksbetjening finder sted mellem reolerne og ikke ved skrivebordet.
Så jo: der er en del at lære og inspiration at hente i butiksverdenen. Meeeeen, at påstå at det er lettere at lære en butiksansat de elementære greb i at være bibliotekar end omvendt, synes jeg i den grad er at nedgøre bibliotekarernes faglighed og den uddannelse de faktisk har brugt en del år på.

Men det kan selvfølgelig være svært at lære de såkaldt introverte bibliotekarer servicebegrebet i praksis, for de vil jo alle hellere sidde bag skrivebordet med næsen i en bog - altså ifølge Gulmann. Det må i den grad siges at være en gammeldags generalisering. Bibliotekarer er i dag en mangfoldig gruppe af forskellig køn, alder, etnicitet og ikke mindst typer - og de kan altså ikke alle rubriceres under den introverte læsehest. Personligt kender jeg bibliotekarer der dyrker samba, korsang og fodbold. Jeg kender bibliotekarer, der elsker at høre dem selv tale til store forsamlinger og dem der er vilde med at skrive, jeg kender bibliotekarer i sort tøj, med skæg, med langt hår og kort hår, jeg kender dem med og uden briller, jeg kender dem der er til pop-musik og dem der er mere til irsk folkemusik er heavyrock. Jeg kender nogen, der stort set aldrig læser en bog, nogen der læser flere om ugen, nogen der spiller alle de nye PS3-spil og nogen der læser alle de nye pegebøger. Jeg kender nogen der drikker øl, nogen der drikker vin og nogen der slet ikke drikker.

Bibliotekarer er meget forskellige og jeg synes netop at forskelligheden er en af styrkerne ved vores folkebiblioteker. Og derfor er jeg heller ikke ubetinget positiv overfor Gulmanns uniforms-idé. Selvfølgelig skal det på en eller anden måde synliggøres, hvem der er personalet og hvem man kan spørge, men jeg synes det kan gøres uden at bibliotekarerne skal ligne stewardesser...

Selvom jeg er uenig med Gulmann i mange af hans betragtninger, så mener jeg faktisk ikke, at vi som "stand" er så ignorante overfor service-spørgsmålet som han påstår. Jeg synes faktisk vi er gode til at diskutere netop vores serviceniveau og hvordan vi yder den bedste service for vores brugere, både hvad angår indretningen og vores kontakt til dem. Men det er klart, at det ikke er noget vi nogensinde bliver færdige med - og jeg håber da, at Gulmanns indlæg puster liv i debatten rundt om i bibliotekerne, så vi fortsat kan højne servicen for vores brugere.