DR sendte i onsdags dokumentaren "Den bitre smag af te". Og smagen i min mund blev da også en smulle bitter, som programmet skred frem og teplukkernes sølle forhold blev præsenteret. Jeg vil ikke her referere programmet, men blot komme frem med nogle af de tanker jeg har gjort, efter at have set, at også teplukkerne på Fair Trade-plantagerne levede en kummerlig tilværelse med hårdt arbejde, sygdomme og underernæring.
Min første reaktion var, at så nytter det jo alligevel ikke noget - og hvorfor så betale det dobbelte for er produkt, hvor det man (tror man) betaler ekstra for, netop er bedre forhold og lønninger for arbejderne. Men da jeg havde tygget lidt på det, så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at jeg fortsat vil købe Fair Trade-produkter, fordi jeg mener det er den bedste måde at få min stemme som forbruger hørt. Min stemme, som siger, at jeg bekymrer mig om arbejderne i tredje verdens lande og om miljøet.
Mit håb er, at Fair Trade organisationen efter dette program (og måske efter pres fra forbrugerne) vil øge kontrollen med plantagerne og arbejde for demokratiet i plantagerne. Og det tror jeg ikke vi opnår ved helt at holde op med at købe Fair Trade-produkterne.
Men det er helt sikkert, at Fair Trade nu skal bruge nogle ressourcer på at genopbygge forbrugerne tillid til dem...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar