Anmelderne har ikke allesammen været lige begejstrede for Pedro Almodóvars nye film "Brudte Favntag". Men det var jeg til gengæld.
Filminstruktørern Mateo (Lluís Homar) indleder et forhold til den smukke skuespiller Lena (Penélope Cruz) , velvidende at hun er pengemanden og produceren Ernesto Martels elskerinde. Det er dømt til at gå galt - og det gør det.
Mateo mister synet - og sin elskede - i en tragisk bilulykke.
Filmen fortælles i to spor: et nutidigt, hvor den blinde Mateo - nu kendt som forfatteren Harry Caine - pga. Martels død får rippet op i minderne fra dengang. Og et fortidigt, hvor vi følger Mateo og Lenas kærlighed - og den jalousi, der følger i kølvandet på den.
Almodovar får virkelig åbnet op for nogle store følelser, men på en dejlig usentimental måde. Det er både den erotiske kærlighed mellem mand og kvinde, men også et homoseksuelt tema slåes forsøgsvis an. I tillæg kommer også far-søn-realtionen, som ikke nødvendigvis behøver at hænge sammen med DNA'en, men måske alligevel gør det.
Og så er filmen helt fantastisk flot filmet. Især to scener betog mig meget: en sex-scene lige i starten, hvor kameraet langsomt bevæger sig langs ryggen på en rød plyssofa, og det eneste vi ser er en ryg, der indimellem skyder op over kanten på sofaen. Og en flot, flot scene fra et fantastisk landsskab på Lanzarote.
Min begejstring skyldes nok først og fremmest, at jeg ikke har mange tidligere Almodóvar-film at sammenligne med - og så de smukke billeder, der er fortættede af farver og sanselighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar