Persepolis

Jeg er ikke så god til at gå i biografen, men heldigvis kan biblioteket (og Louise) sørge for, at der hele tiden er DVD'er at se. I aftes var der ikke andet end Årets Sportnavn 2008 i fjerneren - og så var det rart at jeg midt på ugen havde hentet PERSEPOLIS på biblioteket.

Jeg læste Marjane Satrapis fantastiske Graphic Novels om barndommen i Iran og Wien for et par år siden, og har lige siden glædet mig til at se filmen. Og jeg blev ikke skuffet. Barnet Marjanes ukuelig tro på revolutionen og sig selv som den nye profet er skildret kærligt, humoristisk og troværdigt. Skildringen af familien Satrapis liv i det præstestyrede Iran, hvor kassettebåndene med Iron Maiden må købes i smug på det sorte marked, hvor man bliver stoppet på gaden, hvis man har "punk-sko" på og hvor forældrenes fester holdes i skygge af de familiemedlemmer, der tilbringer tiden i fængsel er nærværende og godt fortalt.
Det er svært at finde sig til rette og blive en ung kvinde i et så undertrykt land, men det er faktisk ikke lettere i det frie Wien, hvor Marjane er ensom og udenfor.

Det er en fantastisk film, om et pige og ung kvindes udvikling, om at leve på trods, om familedammehold og identitet. Det giver et fantastisk indblik i det præstestyrede Iran i tiden fra 1978 og ca. 15 år frem. Den kan klart anbefales - og skulle noegn finde på at indvende, at det jo er en tegnefilm, så må jeg sige, at den er så elegant tegnet, at det kun er en styrke.

Se traileren herunder og læs mere om filmen på den danske hjemmeside.