Jeg tror det var Susanne, der først fortale mig om filmen Pingvinmarchen. Jeg er ikke den store dyrefilm-fan, så jeg har ikke gjort noget for at komme til at se filmen, men da den i går gik på DR1 satte jeg mig tilrette i sofaen for at opleve pingvinmarchen.
Det var en smuk og betagende film om de store pingviner, der lever på Sydpolen - et barsk sted må man sige med temeperaturer ned til 60 minusgrader og masser af snestorme.
De lidt kluntede pingviner bevæger sig i store kolonier fra havet og ind på land, for at finde en mage og lægge æg. Det er et betagende syn når de store flokke skiftevis vralter og glider elegant afsted på maven. Når de har fundet det helt rette og sikre sted begynder kurmageriet og når magen er fundet begynder den smukke parringsdans.
Der lurer mange farer for en lille ny familie: hunne lægger godt nok ægget, men skal så skynde sig tilbage til havet og spise og hente mad til ungen. derfor skal ægget trilles fra mor til far - og det er en farlig proces for bare få sekunder udenfor en af de voksnes beskyttende lag af fedt og fjer betyder at ægget fryser og går til grunde.
Fædrene udruger æggene mens mødrene tager turen tilbage til havet efter forsyninger. I havet lurer enkete farer, men den største fare er kulden. De voksne pingviner kan klare den, men det kan de små nyudklækkede unger ikke. Mødrene til en død unge kan blive så syge af sorg at de forsøger at kidnappe de andres unger.
Gennem vinteren opholder ungerne sig inde på isen, hvor hannerne og hunnerne skiftes til at komme med forsyninger til dem og når foråret kommer er de selv klar til at komme med ud til havet....
Filmen og musikken spillede flot sammen og jeg nød for en gang skyld at se en dyrefilm.
Læs mere om Kejserpingvinerne hos Pandeclubben.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar